↩ Af de kristne udsagn er forestillingen om døden som en søvn karakteristisk for samtiden. Det samme er påstanden om, at afdødes barmhjertige og dydige levned gør, at hun ikke skal dømmes ved 👤Kristi genkomst, men kan gå direkte ind i Himmerige (strofe 2). Denne påstand virker til gengæld ukarakteristisk for Grundtvig – set i forhold til hans kristendomsforståelse på daværende tidspunkt.