Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra I Anledning af Frue Aagaards Jordefaerd den 17de Marts 1817

Som andre dødedigte giver digtets kollektive 'vi' de efterladtes sorg en stemme. Samtidig opstiller det en forståelsesramme, hvori dødsfaldet og døden som sådan kan fortolkes (Auken 1998, s. 25). Mindedigtet er præget af romantiske forestillinger og billedsprog blandet med tidstypiske, alment kristne udsagn. Blandt de romantiske træk er de mange naturmetaforer, der er billeder på menneskelivet, og forestillingen om, at afdøde som ulegemlige ånder kan vise sig for de sørgende efterladte. Denne forestilling kan være inspireret af folkeviser som “Fæstemanden i Graven” (DgF 90), hvor den utrøstelige fæstemø græder så meget, at den afdøde stiger op af graven for at vejlede hende. Folkeviserne var en af fortidens genopdagede skatte i romantikken.