↩ Hvor Christendom engang har været, er den ►øiensynlig Betingelsen for alt Stort og Ædelt, thi som Eet med Sandhed, kan den aldrig forsvinde, ►uden naar Sandhed foragtes, naar Folkene sjunkne i Uteerlighed og Dorskhed ►indtye at finde Skjul under Løgnens Vinger, og naar jeg derfor nu ved at kaste et Blik paa Fædrenelandet vedkiender mig lysere 333Haab, end Varslerne synes at spaae, da ►mærke man, det er fordi jeg føler mig sikker paa, at Christendom ei er forsvundet af 📌Dannemarks Hierte, men kun, hvad af to onde Ting er det mindste, underkuet og overdøvet og indeklemt, uden dog ►saa at have tabt sin Indflydelse, at den ►jo yttrer sig endnu, skiøndt som oftest kun svagt og halv ukiendelig, at den ►jo, ved et Slag, vi ei kan give men tør haabe, vil skaffe sig Luft, faae sit Mæle igien og klart aabenbare sin himmelske Kraft, til at løfte Stene, ►Tidens Viisdom ei kunde rokke, til at skabe Lys og Bedrift, hvor det forrige Aarhundrede kun med Pral skabde Skygge og Skin.