Til
👤Jens Baggesen.
(Aabent ►Feidebrev.*I Anledning af ►Danfanas Februarhefte.)
✂
248
(PS)
Velkommen du, hvem jeg har ventet længe!
Velkommen du, hvis Døvhed bandt min Mund!
Velkommen, Aand! i gamle 📌Danmarks Vænge!
Velkommen, Aand! i ►Skjolds ►Kærmindelund!
Velkommen, Aand! som ynkes over ►Vrimlen!
Velkommen, Aand! som stirrer op mod Himlen,
Og speider Stjernerne paa Nattevagt!
✂
Til Aander ►talde jeg, mig svared' Kroppe,
Og Latter ►døvede min Veemods Sang,
O, snart jeg maatte over Skovens Toppe
Mig svunget bort fra den ►forgjorte Vang,
Hvor Uglerne Man kaldte Nattergale,
Hvor Aande-Ordet kaldtes Galmands Tale,
Og ►Nidkjærheden var kun ►Brodernid.
✂
274O, ►underligt, at Tungen dog har mægtet
At tale som til Ingen Aar for Aar,
249
(PS)
At ei min Aand er udtømt og ►forsmægtet
I Kampen mod de ►sære ►Ulivskaar!
Det er Hans Værk, som naadig lod mig skue
Mit 📌Danmarks Stjerne paa den mørke Bue,
Hvor klar den tindrede bag sorten Skye.
✂
596
(US)
Halleluja! nu høit min Aand sig fryder:
See! den ►fordeler sig, den sorte Skye!
O, ►Morgen-Stjerne! brat din Skye du bryder,
Bebudende et helligt Morgengrye!
O, klare Soel! som selv useet er oppe,
Nu skinner snart du over Skovens Toppe,
Sangtoner aner dig i Fuglens Bryst.
✂
Ja, fattig Fugl! som pipper i mit Hjerte,
Bereed dig nu til ►Morgen-Lærke-Slag!
Saa du i Glimt af Himlens Morgen-Kjerte
Kan hilse liflig paa den unge Dag,
Saa du kun vække Fuglene i Lunde,
Saa de maae lytte, mens endnu de blunde,
Til ►Psalmetonen, de gjenføde skal!
✂
275Troe ei, du Aand! at jeg mig fræk hovmoder!
Troe ei, jeg beiler til din Skaansel nu!
Nei, ►vel i Aanden kalder jeg dig Broder,
Men her jeg møder dig med Kamp i ►Hu.
Plant kun ►paa Kryds mod mig de skarpe Landser!
►Aftørne ei de brat paa Retfærds Pandser,
Da er de Krandsen og jeg Døden værd.
✂
Velkommen! siger jeg med hellig Glæde,
Velkommen du, som kjender Aanders Lov!
Nu tør jeg tale, og nu tør jeg kvæde,
Nu tør jeg raabe høit i 📌Daneskov;
250
(PS)
Nu tør jeg det, thi nu jeg meer end haaber
Det sandes skal, at ►som i Skov Man raaber,
►Saa finder Man i Skovens Gjenlyd Svar►.
✂
Nu er jeg glad, thi nu skal 📌Danmark vaagne,
Nu skal vor Moder høre Sandheds Røst;
Lad falde ►Hedin, og lad falde ►Hogne!
De leve op igjen i ►Hildas Bryst,
Og naar kun ret af Hjertens Grund de kæmpe,
Maae Bulderet sig efter Rimet læmpe,
Og Vaabengnyet blir et Veemodskvad.
✂
Her er min Haand i Skin af 📌Danmarks Kjerte!
I Skin af ►Blaalys over Fædres Grav,
Jeg nu, som før, ret af mit ganske Hjerte
Dig rækker den, skjøndt med en ►Feidestav,
597
(US)
Og, elsker ►end som før i dig, den Broder,
Hvis Billede jeg skued' hos vor Moder,
Som du maae være eller slaae ihjel.
✂
Her er min Haand! den ►tolker hvad jeg haaber,
En ærlig Sandheds, Lysets Ven i dig,
Den siger meer, med ►Feidestav den raaber:
👤Jens Baggesen! nu dansk og ærlig Krig!
276Ja, Kamp og Krig, til en af os maae blegne,
Ifald ei før, det ►give Gud! vi segne
Som Christne Venner i hinandens Favn.
✂
Ei er det Skjemt, ei heller ►Børnetrætte,
Skjøndt Verden kalder det en Drengeleeg,
Nei, ►Thor i ►Kredsen gaaer med ►Hrungner Jette,
At see om ►Loke ham med ►Mjølner sveeg,
Det prøves skal og ►mærkes ►trindt i 📌Norden,
Hvem af os bæve, grue maae i Torden,
Og hvem der staaer med Sandheds ►Thor i Pagt.
✂
251
(PS)
Kom! lad os nu med vore ►Feidestave
Afrunde ►Kreds til Kamp i 📌Daneskov,
Og knytte os i Aanden til de Brave,
Som ►ei for Levnet ►brøde ►Kæmpelov!
Lad klarlig os for ►Dannemænd forkynde,
Hvorom det er vi yppe og begynde
Som dødelige Fjender Tvist og Kamp.
✂
Det ►være vitterligt! ei kæmpe vi i Lunde
Om Sang og ►Sæde og om Digterkrands,
Det er kun Løgn, som Sandhed kan misunde,
Og ingen Skygge er for Aander Glands,
Ei kæmpe vi for Selvet at fordobble,
I Tidens Elv er Selvet kun en Boble,
Hvo sig deri fordyber, er fortabt.
✂
Skal vi i Lund om dine Skjældsord kæmpe,
Om Hykleren, som sidde skal i mig?
Nei, ►hyklet Hede maae ►vel Kampen dæmpe;
Men derom ei jeg løfter Sværd mod dig;
Har jeg en Skygge mig udvalgt for Glandsen,
Vil jeg fortabes under Martyr-Krandsen,
Misund mig ei det dyrekjøbte Skin!
✂
277
598
(US)
Nei, hvad er Lys for Aand? og hvad er Mørke?
Ja, hvad er Sandhed? hvad er Tant og Løgn?
Hvad skal Man troe? Hvem skal Man ►trolig dyrke?
Er Kundskab hellig? eller er den ►søgn?
Skal det for Sandhed staae og gaae paa Jorden,
Hvad jeg forkyndte her i Aandens 📌Norden?
Kun det er værd et ægte ►Landsebrud.
✂
O, 👤Baggesen! o kunde du mig skue.
Hvor tryg jeg sidder under Troens Skjold,
252
(PS)
Du neppe vilde mod dets ►Demantsbue
Din sløve Landse løfte blind og ►bold,
Men ►heller under det ved Præste-Side
Med Smiil see Pilene saa matte glide,
Trods ►Nastronds Flammer, fra det blanke Speil.
✂
Dog, ►vel ei ►saa det er af Gud beskaaret,
►Og ►skee Hans Vilje paa den ganske Jord►!
Af Hjertet maae jeg dig tilønske ►Kaaret,
Men Aanden minder mig om sande Ord,
Ei vaagner Slægten uden Vaaben-Bulder,
Og det er kun som Venne-Klap paa Skulder,
Hvis begge vi har Retfærds ►Brynjesærk.
✂
Dog, før en af os ►Øiehinde skifter,
Ei begge vandre vi i Lysets Skin,
Du Virvar seer i mine aabne Skrifter,
Jeg, hvorsomhelst jeg ►og til dig seer ind,
Hvem der har Ret, kan ei de Lærdes Skare,
Men ene Himmel-Lyset selv opklare,
Og hvor det er, det vil vi kæmpe om.
✂
Hvad skal engang Man kalde 📌Danmarks Kirke?
Skal den gjendøbes i 📌Athen og 📌Rom?
278►Danfana kaldes eller 📌Danne-Virke?
Det vil for Alvor vi nu kæmpe om,
Ei spørge her vi stort om Confessjoner,
Men søge Grunden til de brudte Toner,
Og speide Lys med aandelig Fornuft.
✂
Da skal det ►mærkes: om min Barne-Skammel
Er lavere end Verdens Prækestoel,
Om Barne-Troen blevet er for gammel,
Om udbrændt er den gamle Kirke-Soel,
599
(US)
253
(PS)
Om ei endnu den gamle ►Alter-Lue
►Nedlyner hver, som under Kirke-Bue
►Indvover sig med Verdens ►Tørveglød.
✂
Da skal det ►mærkes: om den gamle Lampe
Til andet trænger ►end at pirres op,
Om i dens Straaler ei til blotte Dampe
Det blir, hvormed den skulde spædes op,
Om i dens Straaler sig ei Meer forklarer
►End Alt, hvad ►Verdens-Praasernes Forsvarer
Har anet selv, i Aanden som forrykt.
✂
Nu, ►Dannemand! jeg planter ►Dannebraage
Med ►hviden Kors imellem dig og mig,
Og evig Mørke paa dens Øielaage,
Som pønser under ►Dannebraag paa Svig!
Og Skam ►faae den, som under 📌Danmarks Kjerte
Vil gjennembore sin Modstanders Hjerte,
Saalænge han ei skjænder ►Dannebraag!
✂
Velkommen da i 📌Danmarks gamle Vænge!
Velkommen her i ►Skjolds ►Kjærmindelund!
Vi mødes her i Klang af Harpe-Strænge,
Vel mødt, min Broder! i en Morgenstund!
Lad Hænder mødes, mens vi ►Handsker drage!
Og da i Vaabengny skal Lunden brage,
Og Vee enhver, som os forstyrre tør!
✂
279Ja, hør et Ord! vort 📌Danmarks ►Kæmpe-Vænge
Har længe været nu et ►Overdrev
For Svin og Faar og Gjæs og Gadedrenge,
Og den var Mesteren, som kaadest peeb,
Og ingen Forskiel har Man villet vide
Paa at ►tilrakke og til Gavns at stride,
►Og os vil Drenge-Flokken pibe ud.
✂
254
(PS)
Lad nu imellem os ►et Ord det være,
At vi vil hjelpes ad med ærligt Sind,
Og see, om vi ei Drengene kan lære
►At stikke Halerne og Piben ind,
►Saa uden Roes og uden Last af Drenge,
Vi kæmpe kan i 📌Danmarks gamle Vænge,
Og ægte ►Dannemænd faae Ørenlyd.
✂
600
(US)
Ja, skulde en af os, imens vi stride,
►Bagsmækkes af en Nidding eller Pog,
Da lad udtrykkelig ham forud vide,
At To han træffer under ►Dannebraag,
Ja, indeklemmes ganske mutters ene
Imellem tvende, ja to haarde Stene,
Der male, knuse ham saa smaat som Smuld.
✂
Men hør I mig, ►Kjærminder smaa,
Saa blye, saa blaae
I Fred I staae!
Ja staaer os nær!
Smaablomster har vi begge kjær,
Og kjærlig I os minde
Om hvad vi er
I Verden her:
Kun Blomster, som forsvinde,
Hvis Morgenskin og Aftenskjær
Hinanden er som eders nær,
Som Haarets om vor ►Tinde!
280Og hør mig, I Lærker,
I Fugle paa Kvist og i Top!
O, ►stemmer kun op!
O, ►seer dog og mærker,
Ei vilde ►Bærsærker
Jer gjæste i Lund!
255
(PS)
►O sjunger, o sjunger
Med tusinde Tunger
I Morgenens Stund!
Lad Skovenes Kroner
Os minde i Vang
Om Aandernes Toner,
Og Sphærernes Klang!
►Paaminder os stedse,
At ►Sværde vi hvæsse,
Kun hvæsse og svinge
For Lys og for Vinge,
601
(US)
For Blomsten i Skoven,
For Lyset fra Oven,
For Vingen, som mægter
De vordende Slægter
At hæve fra Jord,
For Lys, som kan gløde,
Oplive det Døde
I Nord.
✂ N. F. S. Grundtvig.