↩
VIIIGuldet gik saa brat til Grunde,
Ligger nu paa Havsens Bund,
►Alt som Aarene henrunde,
►Tyndedes din Bøge-Lund;
Hvem tør dig vel dristig love
Atter Guld og grønne Skove,
I den staalgraa ►Vinter-Old!