↩
►Der 👤Harald knækked Fieldets høie Takker,
►Der Aaget knugede de ►stive Nakker,
►Der 👤Eriks Øxe mærkede saa haardt,
253At mange ►haarde Halse ►kom til Kort,
Da maatte 📌Norges haarde Klippe-Hierte
Vel give tabt, og føle under Smerte,
At sligt et Klippe-Hierte stolt
Som Jernet haardt, som Isen koldt,
Var i det mindste kun til Folkets Harm,
En Ædelsteen i Kongebarm.
Det maatte hige ►underlig tilbage,
Mod hine dunkle, hardtad glemte Dage,
Da som et Glimt af 📌Østens Naade-Soel
ⓘ
Omskinned venlig 📌Norges Kongestoel,
Da Blomster-Spiret over brede Vove
Udstrakde sig fra 📌Sællands Bøge-Skove
I ►Frodes Faderhaand til 📌Dovre-Field,
Da under ►Fredegodes Hierte-Vinge
Saa trygge laae de røde, gyldne Ringe
Paa ►Frodes Klippe og ved ►Kongehell,
113
(PS4)
Som under Bøg paa 📌Sællands ►Oreveed,
Og over brune Lyng paa 📌Jelling Heed
*Det er 👤Petrus Olai som melder, at to af ►Frodes Guldringe laae i 📌Norge, paa ►Frodes Klippe (►Frædebierg?) og i 📌Vigen, samt at een laae i 📌Sælland ved 📌Vordingborg. Det være nu hermed som det vil, saa er det ►vist, at det sydlige 254og sydvestlige 📌Norge fra ældgamle Tider af, ofte hyldede 📌Leires Konger, og at det var Tilfældet med ►Frode Fredegod kan saameget mindre ►omtvivles, som 👤Saxo udførlig beretter det..