Til KB.DK
Forside / Tekster / Resultatliste / Gaade-Giætningen. (Til Baggesen.) / Værk

Grundtvig, N. F. S. Gaade-Giætningen. (Til Baggesen.)

Grundtvigs Værker

✂
✂
1491

Gaade-Giætningen.

(Til 👤Baggesen.)

✂ Let er din Gaade,
►Gestur Blinde!
Nemt er at ►raade
►Runen derinde,
Solen du fandt,
Hvor Traadene fine
Edderkop spandt
Af Tarmene sine.

✂ ►Gedspeki ►Heidreks.

1

✂ Du ►est Dig Selv en Gaade,
Det har jeg længe vidst,
Og til den ret at ►raade
Du har kun stakket Frist,
Og ved Dig selv at dele
Du taber i det Hele,
Det giælder To mod Een.

2

✂ Din Jeghed at taxere
I Gaadesangs ⓘ Duet,
Og Led for Led ►partere,
Var sagtens ei saa let,
Og det, om end jeg kunde,
Jeg giorde ingenlunde,
Med mindre ►Navnværdie
Jeg satte Mere i,
1492Med mindre Løgn jeg vilde
Mig om mig selv indbilde,
Og havde det i Hu
At ►grunde Dig tilbage,
At sætte X for U
Mig selv for Dig i ►Brage.
Tænk ei jeg vil med Vid
Dig stikke i ►Dualis!
Da fik mit Individ
Jo ►Bielke i Pluralis,
Og skiøndt det vel er sandt,
Hvad Du har vel udgrundet,
En ►Asenskiæft jeg fandt,
Hvor Du den kunde fundet;
Saa har dog, som Du veed,
Den Kiæft sin Egenhed,
Den fælder kun ►Philister,
Naar Man paa dem er bister,
Den aldrig dividerer
Hvad Man ►dualiserer,
Den giør ►og ei hvad Du
Har giort i Gaaden nu,
►Deponens, om Du vil,
Den er som Gaade-Munden,
►Activisk uden til,
►Passivisk dog i Grunden,
Men gaaer dog ei saavidt,
Den bli'r ►Hermaphrodit,
Ei som ►Urgelmer den
Er Selvformerings Ven,
Vil i sin hule Tand
Ei, hvad den ikke kan,
Et Kildevæld fremtvinge,
Men lader det kun springe.

3

✂ Du seer for Resten let
Hvorvidt jeg giætted ret,
At Hunnen vel i 📌Rom,
Naar det til Stykket kom,
Ham selv var op ad Dage,
Og hendes ►Dæggelam
Man uden deres Skam
For Hunnen kunde tage,
Thi naar Alt kom til Alt,
Var Hun jo Sjæl og Han ►Gestalt,
Hvor Hun var ei, var Han kun Lidet,
Og hun var kun i Individet,
1493Det saae Man jo ►og klarlig paa det Hele,
Paa Divisionen af de homogene Dele,
Der, som i Gaaden nok, den venlige ►Dualis
Forvandled til en underlig Pluralis,
Og demonstreerde ei som 👤Schellings Ven
Indifferentsen just af ►Pan og Hen.

4

✂ Dog, ►Proteus! om jeg ogsaa kunde,
Jeg fulgde ingenlunde
Dig paa den krumme Stie
Som Fugl og Bræms og Bie;
Langt heller planted jeg
Paa Kryds, som Du kan vide,
En ►Tvillingstav med ►Blide
Paa Skialdens ►Vintervei.

5

✂ Ja, Du, o Skiald! hvis Stemme klang
Saa liflig over 📌Danevang,
Før ret i Graad ved Moders Bryst
Jeg løftede min Røst,
Hvis Sang mig var i yngre Dage
Som ►Tungeslag af ►Brage,
Og er mig indtil denne Stund
Som Fuglekvad i Lund,
Hvis fine Tact og Tonehold,
Hvis Vid og dybe Tanker
Stadfæste sig paa ►Sagas Skiold
Som Liljer og som Ranker!
Om end, som stundum, Du med Magt
Dig tvinger til at smile,
Om Du med tavs Foragt,
Om Du med hvasse Pile,
Hvormed saa tit Du rutter,
Vil svare ham, som Du har nænt
At kalde hvad Du ei har kiendt,
En bagvendt 👤Morten Luther;
Jeg vil og maae et Alvorsord
Dog siunge for Dit Øre,
Og husk, det klinger over 📌Nord,
Om Du end ei vil høre,
Og husk, om end af Latter nu
Det Ord blev overdøvet,
Det klinger dog igien, naar Du
Maae tie ►under Støvet,
Og husk, om ►og jeg var en Gaas,
Og Du den største Svane:
Saa blev dog lige falsk Din ►Kaas,
Og lige krum Din Bane!   (►Fortsættes.)