↩ ►Hrædel. Dette Ord forekommer først S. 31 hvor ►Hrodgar siger, at ►Gothernes ►Hrædel gav ►Bjovulfs Fader ►Egthjof sin eneste Daatter, og allerede her er det i mine Øine klarlig et Navn, thi et Tillægsord kan det jo ikke være, da her intet Ord er, hvortil det kan lægges, og ene kan det ikke staae, uden at være enten et almindeligt eller ►særdeles Kongenavn. Hvilket det nu er, vil vi her lade uafgjort, og kun bemærke at den ►Gothekonge her tales om, kan ei være ►Higelak, thi var han ung i ►Bjovulfs Manddom, kunde han ei være hans Morfader, derimod see vi let, at for Tidens Skyld kunde den Konge godt være ►Higelaks Fader. Nu kaldes ►Higelak netop S. 113, 139, 176 og 222 udtrykkelig ►Hrædels Søn (►sunu, eaferan ►Hreþles) fremdeles kaldes ►Higelak ►Hrædlingen S. 144, hvilket Ord dog vel ligesaa vel er udledt fra et Navn, som ►Skefing, ►Skylding o.s.v., og heraf mener jeg det er soleklart, at ►Hrædel er Navnet paa ►Higelaks Fader. Endelig fortæller ►Bjovulf S. 181 at Kong ►Hrædel (►►Hreþel cyning) tog ham af hans Faders Huus som en syvaars Dreng og opfostrede ham, og S. 184, at da ►Hrædel var død, begyndte Krigen mellem Svenskere og ►Gother. Naar Man hertil føier S. 164 hvor paa et, mig endnu lidt dunkelt Sted, staaer: ►Hrædels Efterladte, da findes Ordet ikke mere i Digtet, men ►Hrædling bruges endnu 217 og 219 om ►Higelak og hans Brødre. Er nu ►Hrædel saa aabenbar et Navn, da er det intet Under at det har sat ►Udg. som ikke erkjendte det i stor Forlegenhed, som da ogsaa viser sig deri, at han oversætter det, alt efter Omstændighederne: ►Rex, Princeps, celer, timore vavuus, verendus, pectus.