Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Nok et Par Ord om Bjovulfs Drape

Jeg har sagt at Udg. har sammenblandet adskillige Begivenheder og forvandlet Fyrstenavne, som Hrædel, Herebald, Hædkyn og Heardred til ubetydelige Tillægsord. Forudsat nu, hvad jeg har viist, at disse Ord forekomme oftere og i heel mærkelig Forbindelse, da kan der intet Spørgsmaal være om, at er det Mandsnavne, da maa det give stor Forvirring at oversætte dem som Tillægsord. Nu, det nægter da Udg. ikke heller, men han nægter trøstig Hovedsætningen, og den skal jeg nu bevise. Lettelig indseer Man at her spørges ikke om hine Ord kunde bruges som Tillægsord, ei heller om de maaskee andensteds bruges saa, thi bruges saa kan jo ethvert Navn som har nogen Betydning i Sproget, det kan Hrodgar og Hrodmund ogsaa, men her spørges kun, om de bruges saaledes i Bjovulfs Drape, og nu siger jeg, først, at Man aldrig der skal finde et af disse Ord lagt til et Navn som jo ellers 1107er sædvanligt, og dernæst, at der aabenbar er fire Personer i Digtet, som ei have andre Navne end disse Ord, og at Ordene aldrig bruges uden om dem, og er min Paastand saa ikke uimodsigelig beviist, naar jeg beviser dette, da veed jeg ikke hvad det er at bevise.