↩ 46 (PS) Hvad Rimet nu angaaer, da tykkes mig det klinger ganske godt og ret trohjertigt, og det staaer nu for mig ⓘ ei blot som en Ihukommelse af hin, saa rørende som underfulde Hændelse i Oldtids Dage, men som en Ahnelse tillige af hvad der i de næste forestaaer; thi ►sikkerlig vil det ei vare længe, før ►Blaamænd skulle tvættes hvide i en hellig Daab, og det er ei urimeligt at en ►Menoza kan uddrives paa de lange Veie at lede efter Christendom, og det er ingen Løgn, at han kan gjerne reise fra 📌Jerusalem paa øde Veie og ikke have fundet hvad han søgde, saa Herren maa tilskikke ham en Ordets Tjener hvor han ventes mindst, for at udlægge ham de høie Taler der ere en forseiglet Bog for Mange, ja de Allerfleste, som kaldes Lærde og Skriftkloge ⓘ nuomtide, fornemmelig den Tale om Ham, der bar vor Synd og tog vor Sygdom paa sig, ja det Korsens Ord der nu som stedse er ►en ►Daarlighed for Grækerne der søge efter Viisdom, verdslig Viisdom.