↩ At Mythologien i dette Kvad blot er en Klædning meer til at skjule end smykke sees ►lettelig, min christnede Sang tog den kun paa, for ubekjendt at følge den danske ►Kjæmpe til ►Jorde og tale danske Ord ved hans Grav, paa Graven lagde den det opslidte Klædebon, og iførde sig det aldrig siden. Skjalden opsagde 📌Upsals grumme Gudehær al ►Huldskab, og spaaede selv i den Mening ret, at dette Offer blev det sidste, aldrig har han siden talt om ►Asers Magt, ►uden for at spotte og nægte den, aldrig har han siden brugt 📌Nordens Myther ►uden som enkelte Billeder for christelig Sandhed, eller som Levninger af Patriarchers ►Sandsagn. Ligesom Skjalden sagde at 👤Christian kun en liden Stund forsagede sit Navn for at ei det, men ►📌Sverrigs 👤Carl► skulde døe, saaledes gik det med Skjalden selv, skjøndt han er dermed ikke at undskylde; ►der han stod frem, var Timen ikke kommet, da christen Sang kunde finde Indgang i 📌Nordens Øre, men ►Kjæmpevisen lærde det at ynde under Krigens Bulder; vel da Skjalden! at han ei for døve Øren skulde ►udsjunge sin Psalme, men vandt Øren for den, just da 171hans ►Kjæmpevise var ude, da han i ►Kjæmpernes Grav nedlagde det forgjængelige Haab om at Kraften kunde vaagne før Troen, Sønnen avles før sin Moder, 📌Norden frelses og gjenfødes ved Heltekraft og ►Mandevid. Aldrig har man lyttet ►saa til Psalmen som til ►Kjæmpevisen, men Enden er ikke endda, og turde Skjalden, trods Spot og Kulde, ►udsjunge denne, med hvilken Frimodighed maa han da ikke nu røre Tunge og Harpe, nu da eet vundet Hjerte er ham mere værd end al Verdens Bifald, da han veed at han har en Hjelper og hans Sang et Vidnesbyrd som man kan trodse, men aldrig overvinde.