►Indskrivten
paa
Oddens Mindestøtte►.
✂
De Snekker mødtes om Nat paa Hav,
Og Luften begyndte at gløde.
De leged alt over den aabne Grav,
Og Bølgerne gjordes saa røde.
✂
Her er jeg sat til en Bautasteen,
At vidne for Slægter i Norden:
Danske de vare, hvis møre Been
Under mig smuldre i Jorden.
Danske af Tunge, af Æt og af Id
Thi skal de nævnes i løbende Tid
Fædrenes værdige Sønner.
Tillæg.
✂ Det var en af min Barndoms og Ungdoms Venner, den ædle, nu til Fred hensovne, Capitain 👤Lorentz Fribert paa 📌Anneberg, som til et Minde om den sørgelige men dog ►hæderlige Nat, da Skibet Prinds 153Christian søndersledes og 👤Villemoes faldt, lod paa 📌Oddens Kirkegaard over de Faldnes Grav opreise en ►Støtte af norsk Marmor. Arbeidet bestyredes af den livlige og kunstforstandige Hr. Inspecteur 👤Friis ved 📌Nyboder, og Afbildningen er en Forstavn, værget af en Løve med en ►Herculeskølle og støttende sig paa et Skjold med det danske Vaaben. Paa Spidsen hænge tre Skjolde for de faldne Anførere, med en Hjelm, og en Krands af Cypresser. Indskrifterne bad 👤Fribert mig venskabelig at forfatte, og foruden Verset skrev jeg.
✂ “Orlogsskibet Prinds Christian, ført af den kjække 👤Jessen, kjæmpede ved 📌Oddens Kyst den 22de Marts 1808 i tre Timer med 2 engelske Linieskibe. 👤Villemoes, 📌Kongedybets Helt, 👤Dallerup og 👤Soland med 79 af menig Mand faldt, 👤Rothe, 👤Top, 👤Ferry, 👤Thostrup og 132 saaredes, Vraget blev erobret men 📌Dannemarks Søhæder stadfæstedes.”
✂ Hvad nu disse Indskrifter angaae, da synes mig de have dog endeel af den Korthed og det Fynd som bør udmærke slige ►Støtters Tale, sandfærdige troer jeg ogsaa de ere, thi Mandtallet er opgivet af Høvedsmanden selv, og deres største Mangel er da ►vist, at Gud som stedse skulde ihukommes er i dem forglemt. ►Vist bleve de derved endnu et ►troere Billede af den Tid i hvilken de sattes og maaskee, desværre, et ►passeligere Eftermæle for endeel af de Faldne, men dermed er jeg ingenlunde undskyldt. Verset er skrevet i ►Efterhøsten 1809.