Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Kvædlinger eller Smaakvad

Nu er det til Tidende, at en ny Sæd kom ind i Norderlande, og vist var hun god, ja fuld111bedre end hiin gamle, saa som hun forkyndtes udi Østerleden; men sandt er det og at sige, at i den Time hun kom hid, var det Kosteligste ei mere tilsyne. Somme mene, at hun havde tabt det paa de lange Veie, men Somme mene det, som ligeligst kan være, at hun havde gjemt det saa vel og inderlig, som Klippen sin dyre Malm, og at hendes Følgesvende ei vidste det at fremføre for Dagens Lys. For den Sags Skyld hændtes det og saa, at hine første Klerke og Kjendemænd ei talte som Sandingen var, at den Gud, som Mænd nu skulde tjene, var hin samme, som de fordum tjente, dog de havde forvendt hans Navn og Idrætter; men sagde idensted, at hine gamle Guder maatte nævnes Diævle og Meenvætter, ligerviis som den Jord, hvorpaa de ginge, og den Himmel med de store og smaa Lys, som løftede sig over dette Hoved, ei havde været de rette, denstund de meente dem bygte af Aser. Da forgjættedes hartad alle de Ord, som Nor havde talt, i det hans Børn finge den gruelige Tanke, at der han drog til Guderne, da drog han til Djævlene udi Helvede, som de nu meente Guderne at være, og at det ei sømmede sig for dem, nu de skulde tjene Krist, at lyde hans Raad*Skammeligt er det tilvisse at give 📌Nordens Apostle Skyld for Ufreden, og det Hele er Sludder..