Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Kvædlinger eller Smaakvad

Mythen om Poesiens Oprindelse findes i Havamal, men uagtet jeg har søgt at udfylde og fortolke den, er dog Kvadet ingenlunde hvad det skulde være. Det er tilvisse mærkeligt, at Poesien fremstilles som Noget Jetterne havde ranet, og vist var det en værdig Idræt for Alfaders Statholder at erobre den tilbage, rimeligt er det ogsaa, at Skialdene sammenknyttede Forestillingerne om den Honningdug der nedflød fra Ydrasill, og den Mjød, som var Skjaldskabs Sindbillede, men det burde forstaaes hvad Odin og Gunløde betyde her! Dog det hiemfalder nu til Mythologien, og hvo som ved at læse dette Vers i Forening med de foregaaende, kunde annamme en levende Forestilling om Skialdskabs Mjød som den aandelige Syster til Honningduggen der nedfalder i Blomstens Hjerte, en levende Forestilling om Skjaldskab som Kalken der indslutter alle Menneskets herlige Minder, dybe Længsler, og høie Ahnelser, som stjaalet fra Slægten og givet den atter af Gud paa underlige Maader, han vilde vist glad bekiende, at Gud ingen102sinde og allermindst i 📌Norden lod sig selv uden Vidnesbyrd, og at Mjødens Kræfter teede sig aabenbarlig; men han vilde ei gaae irette med Verset, eller forarges ved Talen om Afguden, som her var nødvendig, naar Mythen skulde beskues, skiøndt den vist nok baade kunde og burde været endeel anderledes.*Verset er forhen trykt i Nordens Mythologie S. 196.