↩ 👤Molbech meende i dette Vers at finde en Bebreidelse til sig, fordi han ei med Varme nok havde omtalt Stenen i sit ►Brev (Skild. No. 100) og skiøndt mig nu synes han snarere talde for høit end for lavt, havde han dog maaskee Ret, thi min Varme for Oldtiden var besmittet af Lyst til ►Navnkundighed ved at afbilde den, og derfor ►syndes ingen Toner mig for høie til at ledsage Talen derom. 👤Molbech havde uimodsigelig Ret, da han skrev til mig (►Skild. No. 102):