↩
138
(US)
I hver en Klipperevne
Var nu en Kongevei,
Han aged paa det Jævne
Og Luer ►gnisted ei;
Men søde Fuglesange,
Hensused over Vange,
Og Solen skinned klar.*Paa en Tid da Critiken, især den ►conjecturale og ►divinatoriske, har som al Oplysning naaet en Høide som Fædrene ei drømde om, tør jeg, for mit gode Navns og Rygtes Skyld, ei undlade at nævne en ►Conjectur, som en af mine mythologiske Venner, som ret er en Hund efter Alt hvad vi Lærde kalde ►spurium og besidder udmærket ►Divinations-Gave, nylig for mig har yttret om ►Hamarsheimt. Han erklærer dette Kvad reentud for ►spurium og paastaaer, at efter alle en sund Critiks Regler og i Følge umiskjendelige Criteria, er dette Vers ingenlunde digtet i ►Hedenskabet, men i en ligesaa christelig Tid, som den nærværende, nemlig i Dronning 👤Margrethes Dage eller 471kort derefter, som en Slags Gratulation til benævnte Dronning ⓘ
efter Calmar-
468
(PS)
Unionen, eller som et Ærevers over hende. Om det er digtet i 📌Dannemark eller 📌Norge, tør han ei bestemt afgjøre, for det Første taler Tonen, for det Andet Sproget, men Indholden forklarer han saaledes: ►Thor, siger han, er aabenbar 📌Nordens Aand, og 📌Norge er hans Hammer, ►Freia er 📌Nordens Hjerte og Symbol paa 📌Dannemarks Aand, og 📌Dannemark er da Beltet, 📌Sverrig er ►Jotunheim, 👤Magnus Smek og 👤Albrecht er ►Thrymer, 👤Valdemar Atterdag og 👤Ivar Lykke er ►Loke, hvis Navn endog spiller paa 👤Lykkes. At ►Thrymer stjal Hammeren vil sige at 👤Magnus Smek fik listet baade 📌Skaane og 📌Norge til sig, at ►Thor maatte laane ►Freias Fjederham, vil sige, baade at det var den danske Konge som narrede 👤Magnus, og at han dertil brugte en Elskovshandel. At ►Thrymer vilde have ►Freia for Hammeren betyder, at han vilde have 👤Margrethe gift med sin Søn, og gav derfor 📌Skaane og paa en Maade 📌Norge fra sig, og tænkde derved at skaffe sin Slægt baade 📌Dannemark og 📌Norge, og det er en meget smuk Vending, at da han gjorde 📌Dannemarks Kongedatter til 📌Norges Dronning, lod han sig vie til ►Freia med Hammeren. At ►Thor kom istedenfor ►Freia, men i hendes Klæder, betyder at 👤Margrethe kom som en dansk Konge472datter men med norsk Mandemod, hun slog ►Thrymer ihjel, da hun fangede 👤Albrecht og styrtede 📌Upsals Throne, og hun fyldte ►Elivage eller ►Ifing ►der hun sammenknyttede de nordiske Riger. Han har endnu den ►Conjectur at ►Jettekvinden kunde betyde 📌Lybek, og finder i Ordet Skillinger et nyt Beviis saavel herfor, som for Sangens Uægthed, men dette og Mere vil jeg forbigaae, da det Sagte er nok til at vise min Vens Habilitet i den ►ingenieuse Critik, og jeg, trods min store Forundring over, at det Alt kan passe ►saa, ingenlunde kan bifalde ►Conjecturen. Var jeg derimod ikke bange for at ansees for overtroisk og fordomsfuld, vilde jeg hellere ansee Mythen for en Slags Spaadom, der i 👤Margrethes Dage ►vel ei ►fuldelig, men dog ►mærkelig opfyldtes.