↩
Ak! at den svandt, den skiønne Old;
Ei fængslet selv i Norden
*Ogsaa her tog jeg ved Trykningen netop det Halve fra Sandheden, og ►læmpede Ordene ►saa: ,
Da hæved sig, forstandig kold
En anden Tid paa Jorden,
Man kiæmped for at vinde Jord,
Og agted Himlen ringe,
Saa brat den Straale da opfoer,
Alt paa sin lyse Vinge.
Ei mere tvinger heden Glød
Vor Fod til sig at hæve,
O! skued vi vor store Nød,
Da maatte vi vist bæve:
24Bag Straalen lukdes Porten i
Som staaer for Evigheden,
Thi drømme vi om Harmoni,
Om Harmoni herneden.