Golgatha
✂ “Golgatha” beretter ud fra ►Lukasevangeliet kapitel 23 om 👤Jesu korsfæstelse og død. Digtets 15 strofer bevæger sig fra en gendigtning af Lukasevangeliet i strofe 1-10 til en tydning (strofe 11-14). Sidste strofe rummer et fortæller-jegs skildring af sin vej til Golgata. Kompositionen med gendigtning og tydning er inspireret af 👤Kingo (►Lundgreen-Nielsen 1980, s. 566). Beskrivelsen af Golgata og dets landskab ændrer sig efter 👤Jesu død. Træet, der i strofe 2 er visnet og hvis “Blomst er Pine”, forvandler sig til livets træ i strofe 12. På livets træ (et billede på korset) findes himmelske druer, der kan læge (strofe 13). Fortælleren vil gå til Golgata med sit kors; verdens eng skal ikke holde ham tilbage med sin skønhed, for denne har døden i sin drue (“Slangen lurer i dit Skjød, / Død er i din Drue”, strofe 15). Ifølge 👤Lundgreen-Nielsen kan træ- og druebillederne ses som en protest mod 👤Oehlenschlägers brug af samme. I 👤Oehlenschlägers digte “Getsemane og Golgatha” og “Den hellige Nadvere” fra ►Poetiske Skrifter (1805) anvendes billederne som paralleller med den levende natur, hvorimod Grundtvig gør dem til modsætninger (jf. ►Lundgreen-Nielsen 1980, s. 566). Digtet har intet oplysende tillæg, men ud fra dets placering i Kvædlinger må det være forfattet i 1812.