↩ “Kammersvenden fra Morland” er et historisk-episk digt fra 1812. Det bygger på fortællingen fra ►Apostlenes Gerninger kapitel 8, 26-39 om apostlen 👤Filip og den etiopiske hofmand. Fortællingen er meget tæt på bibelteksten, men digtets 35 strofer tilføjer også ekstra stof i begyndelsen (strofe 1-8) og slutningen (strofe 24-35). Disse tilføjelser beskriver Grundtvig selv i digtets tillæg, hvor han kalder dem gætninger. Den afsluttende tildigtning, hvor hofmanden missionerer i sit hjemland, mener Grundtvig er nødvendig, da det må være “umuligt, at den Kammersvend kunde fortie sin Troe” (s. 332). I strofe 27 spørger et fortæller-jeg: “Saa drømde jeg det Syn vel kun?”, hvorefter dette jeg beretter om hofmandens færden efter den kristne omvendelse og endelig udtrykker et håb om, at de vil forenes “i Abrams Skjød” (strofe 33-35). 👤Lundgreen-Nielsen kalder det digtets svaghed, at “fortælleren trænger sig på med sit eget jeg, så det undertiden er uklart, hvornår de bibelske figurer og hvornår han selv er tillagt replikker og tanker” (►1980, s. 566). Grundtvig giver selv digtet en positiv æstetisk bedømmelse (s. 333).