Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Hr. Tilskuer!

At see, og ikke at see, det er Spørgsmaalet, og jeg skulde mene, det var Kunsten ogsaa, dog uden Selvroes at sige, thi hos mig er det en Naturens Gave, Somme vil sige, en Lyde; men det vil vi nu gaae forbi, og jeg vil kun i Forbigaaende sige, at det er dog ogsaa tungt nok, at Alting skal være en Lyde, hvad man ikke kan lide; og har Nogen 194Lov til at rose sig selv, saa maatte det være mig, eftersom ingen anden vil, og jeg dog, hvorlidt jeg seer, kan see, at sommetider roste Somme Noget, der er kanskee nok saamegen Lyde ved, som mit Syn, og Ordsproget siger jo reent ud, at den skal rose sig selv, som har onde Naboer.