Grundtvig, N. F. S. Hr. Tilskuer!

At se eller ikke at se

Grundtvig indleder sin henvendelse til Tilskueren med udsagnet “At see, og ikke at see, det er Spørgsmaalet” og åbner dermed også indlægget med et ordspil på Tilskuerens navn, ligesom han spiller på et af dramahistoriens mest berømte replikker. Tonen er slået an i et indlæg, der hånligt spidder tidens ånd som hul og tom. Tiden ser kun det, den vil se, og har for vane at tie, når den så endelig alligevel åbner øjnene for virkeligheden. Så den ironiske opfordring bliver at se med tidens briller og tie eller tale med tidens tunge. Bedst vil det dog være, om Tilskueren lod sit navn skifte ud med “den Blinde” og slog gækken løs med Skalle Blinkøie (s. 199).

Ordspil og ordsprog har en fremtrædende plads i indlægget, og særligt leges der med ordspil på synet eller mangel på samme. Den legende og lette, slentrende og småsludrende stil, hvor ideer og udsagn om samtiden flere steder fremstilles i drilske vendinger, bevirker, at teksten ind imellem forekommer uklar (se Lundgreen-Nielsen 1980, s. 636). Budskabet om tidens dårskab er dog ikke til at tage fejl af, ej heller afskedsopfordringen til blot at se til, når tiden og dens varme luft går pokker i vold (s. 200).