↩ Vigtigere synes ►vist nok Indvendingen om Oversættelserne at være, thi det er jo ►vist, at uagtet al den guddommelige Bistand under hvilken 👤Luther og andre gudfrygtige Mænd have arbeidet, vare de dog ei ufeilbare, og det kunde da synes farlig at bygge sin Tro paa en Oversættelse. Imidlertid, skal ►Bibelen være for alle, da maa det enten være Guds Villie, at Alle skal lære Græsk og ►Ebraisk, eller ogsaa Man maa kunne bygge sin Tro paa en Oversættelse, uden at fare vild i Troen og ►Lærdommen. Gud kunde have aabenbaret sit Ord i et eneste Tungmaal og ladet det fortrænge alle andre, hvor hans Kirke vandrede, Han kunde ogsaa ►meddeelt Oversættere Apostolisk Oplysning, og ladet dem bevise den ved Mirakler, men da Han ikke har giort det, saa maa det være alle Christne Vished, at Gud paa en anden Maade har sørget for, at Ingen mod sin Villie kom til at undvære Hans Sandheds Ord eller forvirredes i Troen, og at denne Maade var nødvendig for at Guds Villie 43kunde skee og Hans Menighed fuldkommes. Det var ikke vanskeligt at vise hvorledes vi allerede kan ►erkiende stykkeviis den Guds underfulde Viisdom, som aabenbarer sig i, at Han ikke valgde de Midler, der maatte synes Mennesker de tjenligste; men her ville vi blot see hvorledes Gud, uden det vi kalde Mirakel gav Kirkens Oversættelser Troværdighed. Det skedte nemlig derved, at de forfattedes af redelige og sprogkyndige Mænd og maatte gjennem megen Strid tilkiæmpe sig Anseelse. Saaledes veed vi at den latinske Oversættelse i Førstningen var foragtet, at den først ved at gaae giennem 👤Hieronymi Haand og megen Anfægtning, vandt kirkelig Anseelse. Gud lod Jøderne vedblive og Han lod det græske Keiserdom bestaae, indtil ►Bibelen ved Bogtrykkerkonsten og Tidens øvrige Vilkaar, kunde blive offenlig, ligesom herved og ved ►Skilsmissen mellem den latinske og græske Kirke, Grundtextens Forfalskning blev umulig, saaledes maatte Latinerne nødes til at lade Oversættelsen være uforfalsket, og nødes til at ændre, hvad der var vigtige Feil. Uagtet altsaa mange Steder i ►Vulgata vare uforstaaelige, mange noget misforstaaede, saa var den dog ingenlunde forfalsket, ingen falsk ►Lærdom var indsmuglet deri, ingen redelig Læser stod Fare for at troe Vildfarelse og ingen Saadan fattedes Underviisning om hvad han skulde troe og gjøre. ►Vist nok søgde Paver ligesom andre Kiættere at bevise deres Paafund af ►Skriften, og en Prøve herpaa anfører ►Athenienseren, ►sit venia verbo! (508-9.) men Man ►lægge vel Mærke til det lille Konstgreb han betjener sig af. 44►Enten er Talen om de to Sværd etc., kun Beviis for at Man tit anførde ►Bibelsprog forkeert, hvorpaa jo Ingen tvivler, eller den skulde vise Frugterne af at tro paa en Oversættelse, og da viser den slet Intet, thi de Ord: ►👤Peder! du er Klippen paa hvilken jeg vil bygge min Kirke►, ►her ere to Sværd o. s. v. staae jo ligesaavel i Grundtexten, som i Oversættelsen, naar altsaa Folket vildledtes, da var det ikke fordi de troede Oversættelsen, som var rigtig, men fordi de troede ►Forklaringen, som var falsk. Det gik da, som det gaaer nu, naar de Skriftkloge anføre 👤Jesu Ord. ►Ikke Enhver som kalder mig Herre, Herre! skal indgaae i Himmeriges Rige, og nu deraf vil bevise at det ikke er Troen paa 👤Jesus som ►giør salig.