↩ Han begynder med dristig at sige, at ►den Gamle har samlet ►Stæderne af Propheterne og ►Aabenbaringen, for at passe dem paa 👤Friderich i 📌Preusen, men det er aabenbar usandt, Alt viser, at han efter Propheterne har ►indbildt sig en Forestilling af ►den store ►Fristelse og Antichristen, og da ved at agte paa Tidernes Tegn, troet sig beføiet til at anvende den paa 👤Kong Friderich, og jeg troer neppe denne Anvendelse vilde faldet ►Rec. eller Nogen ind, dersom jeg ei havde anført de Ord, hvori den bekiendes. Dog herom er det ikke værd at tvistes, lad ►den Gamle hvile i Fred, kun med hans Ord have vi at giøre, og at disse med Ret kan ►hentydes paa en anden Mand og andre Begivenheder, end han havde for Øie, er aabenbart. Det er aabenbart allerede fordi ►den Gamle, uden at lade sig indskrænke af 👤Friderichs Historie har lige fra Begyndelsen sagt Alt, hvad der ►syndes ham at 48ligge i Spaadommene, det er det ►end mere, naar vi betænke Propheters og deres Fortolkeres Vilkaar. Det er vitterligt, at der i hver begeistret Digters Sang findes Noget han ikke forstaaer, findes tit en dybere Mening, end han havde om sit Syn, at dette i meget høiere Grad maatte være Tilfældet med ⓘ Propheterne, er ►ligefrem, og ►Skriften lærer os det udtrykkelig, da Spaadomme fra ►det gamle Testamente anføres i ►det ny, om hvilke Man tydelig seer at Propheten har havt en anden Mening, uden naturligviis dog at kunne bestemme hvor megen Indsigt Gud har forlenet Propheten i Ordenes dybere Mening. Exempler herpaa ere især, som Man veed, hyppige hos ►Matthæus og han anfører derfor Spaadommene paa forskiellig Maade, om dem der førstegang opfyldtes ved 👤Jesu synlige Nærværelse siger han: det er skedt, om dem der allerede eengang vare opfyldte: det fuldkommedes, thi i Ham, Guds Eenbaarne maatte jo alt fuldkommes som af Gud var sagt om Hans Børn, om den Eenbaarnes Legeme og Menighed. Dette leder os først til den ►Betænkning, at ligesom Meget, der ►nærmest i Tiden var sagt om Mænd og Begivenheder før 👤Jesu synlige Nærværelse, dog først fuldkommedes ved den, saaledes kan der ►og være Meget saavel af Dette, som af det der ►nærmest opfyldtes ►i Hans Kiøds Dage, som først fuldkommes i Hans Menighed til Dagenes Ende, ja vi veed, at først naar der ei 49skal være Tid mere, ere alle Prophetier fuldkommede. Vi ledes ►og til den ►Betænkning, at Prophetiernes gudelige Fortolker gierne kan sige langt Meer end han selv tænker, at han gierne kan tale ret om den Skikkelse de hellige Syn ville aabenbares i under Tidens Løb, og dog tænke feil om Tidspunkten, og de Omstændigheder der skal udgiøre denne Skikkelse. Dette er nu Tilfældet ei alene med nærværende Fortolker, men med 👤Luther og saamange Guds Mænd, og er ei underligt, da det ►Tilkommende stedse har ►sit Forbud og Forvarsel i det Forrige, da Spaadommene om Guds Kirkes Trængsel og Frelse for et gudeligt Øie opfyldes stedse, og i hver stor Omskiftelse haabe Guds Børn at see den sidste og den endelige Seier, kun for Verdens Øine opfyldes Spaadommene seent, ei før de ret legemlig fuldkommes. At der nu i ►Johannes Aabenbaring forkyndes ►klarlig en ►Fristelse, en Strid og Seier, som endnu ei haver ►fuldelig aabenbaret sig for Verden, det kan ikke nægtes, og hvad Under at vor Fortolker troede den var nær, da han saae dens ►Forbud i Menighedens Lunkenhed, i ►indbrydende Vantro i 📌Preusens vantro og mægtige Konge, i ►den falske Prophet fra 📌Ferney og i saa meget Andet! Han saae ikke feil, men han tænkde kun feil ved at mene, han skulde med legemlige Øine see det Heelt, hvis Begyndelse kun faldt i hans Dage. Hvad Sviig eller Galskab der nu er i at jeg 50mener vi vil faae langt Mere at see af ►Ødelæggelsens Vederstyggelighed, da alle Tegn bebude det, det kan jeg ikke indsee. Ogsaa jeg kan tænke feil og bekiender det jo, men at en stor Trængsel og Seier er nær, det er saavist, som at der er en Gud i Himlen, saa vist, som at Guds Ords Tjenere skjældes for falske Propheter. At ikke alle Spaadomme endnu i den vil legemlig fuldkommes, det siger jeg, fordi jeg troer der endnu er et længere Tidsrum til Dagenes Ende, om jeg tænker feil maa Tiden vise. Om nu Andre kan læse hiin Fortolkning uden at tænke paa 👤Napoleon, det veed jeg ikke, jeg veed kun at jeg har ikke kunnet, og at Ingen som saae den hos mig i Haandskrift kunde det; uagtet jeg med ►Flid Intet sagde dem forud. ►Rec. paastaaer, at Talen passer ei meer paa 👤Napoleon end hardtad paa hver Erobrer, men deri tager han nok en smule feil. Det er saaledes ikke sandt at Fortolkeren har sagt, Tyrannens Land ubetinget maatte være protestantisk, naar han nemlig siger: dette Riges Beboere bekiende sig ei til den Papistiske Religjon, thi da bliver det næsten ubegribeligt, hvorledes det samme Rige er det, som skal ødelægge Regimentet (Pavens) da seer Man jo tydelig, at han ei tolker sit Syn, men betænker det, og slutter nu at Riget maa være protestantisk, fordi han ingen Forestilling havde om, at et forhen christnet Riges Beboere, kunde, som 📌Frankrigs i vore Dage aldeles afskaffe Christen51dom, og fordi ham ►syndes at et protestantisk Rige skulde være iblandt Guds Kirkes Fiender. Hans Antichrist skal ingen Kiærlighed have til Fruentimmer, siger ►Rec. og tilføier: det ►træffer ikke ind med 👤Napoleon og kan neppe heller anvendes paa 📌Frankrigs Aand. Man veed at jeg ingenlunde borger for Rigtigheden af hvert Træk i denne Fortolkning, endnu mindre for at de alle skal passe paa 👤Napoleon og 📌Frankrigs Aand, men, dersom den herlige 👤Luther, som mig synes, har Ret, da bliver ►Recs Indvending til Intet. 👤Luther siger nemlig, netop i sin Forklaring af det omhandlede Skriftstæd (►Dan. 11.) Kvindekiærlighed betyder her ikke den utugtige Kiærlighed, men den ægteskabelige og tugtige Kiærlighed til Kvinden, som er forordnet og befalet af Gud, Tyrannen skal foragte. *►Luthers Schriften (Hallische Ausg.) ►T. 6. S. 1458 ►u. 1464. Kan det heller ikke passe? Han skal efter en haard Krig med et for hans Lande liggende sydligt Hof svinge sig paa Keiserthronen, det skal ei heller passe, skiøndt 👤Napoleon som vitterligt er, efter haarde Krige mod 📌Østerrig i 📌Tydskland og 📌Italien, svang sig paa Keiserthronen, og virkelig blev Keiser efter ►den syvende Familie, da Keiser 👤Frants frasagde sig den romerske Keiserværdighed. At Fortolkeren ei har tænkt paa 52det legemlige 📌Ægypten, er klart, men hvad Propheten har, maa vi vel bare os for at sige, og at Gud ►underlig lader Menneskene sige Ord der i Hans Tanker have en Mening, der seent forstaaes, veed Man, saa at Nævnelsen af 📌Ægypti Land bliver en Christen lige mærkværdig, fordi Fortolkeren ei havde 📌Nilen for Øie. At 📌Italien har følt 👤Napoleons haarde Haand, kan ►Rec. ikke nægte, men vil indbilde os, at det omtrent kan anvendes paa alle franske Erobrere, uden at ville agte paa, at de forrige franske Erobrere, have kun ►baadet lidt i 📌Italien og visselig ei, som 👤N. faaet dens Rigdomme i Haand. Hvem Fortolkeren har tænkt paa kan være os det Samme, men at 👤N har ►forstyrret ►Pavens Regimente og tilintetgjort 📌Rom, som saadan, det er vist, om saa ogsaa, hvad der er meget muligt, baade 📌Rom og Pavemagt, endnu engang opreises før den endelige Undergang, og jeg vil ikke tvinge Talen om de 3 Riger, ved hvis Indtagelse Han skal aabne sig Veien til 📌Italien, hen til 👤N., thi det er klart, at Fortolkeren har tænkt sig de Lande liggende mellem Hans Land og 📌Italien, hos ►Daniel seer jeg ei heller andet, end at Tyrannen skal forene tre Riger med sit før han fører Strid mod de Hellige. At derimod noget Sandt har svævet Fortolkeren for Øie, troer jeg, hvad enten det var Noget, som ►end ei er fremkommet, eller var 📌Sardinien, 📌Venedig og 📌Neapel, som indtoges før ►Pavemagten ►forstyrredes. Hertil vil jeg føie, at vel 📌Franke53rig, men ei 📌Preusen ligge ►i det gamle Romerske Monarchies Grændser, at vi see for vore Øine det Østlige og de Nordlige Riger stride mod 👤Napoleon og at Udgangen paa den Kamp altsaa bedst vil sige os, om han er den. Overvinder og opløftes han igjen, ved sære Omskiftelser, som jeg mener, da maa vi vel komme til at tænke paa de Ord: ►det dødelige Saar paa Dyret blev lægt, og al Jorden forundrede sig over Dyret.