↩ Der var et Folk i 📌Arabialand, som var i Slægt med Jøderne, og stammede fra 👤Ismael, 👤Abrahams og hans Tjenestekvindes Søn, og deres Tungemaal var Jødernes ligt, og de havde tjent 👤Abrahams Gud, men de havde fordærvet deres Vei, og forladt den sande Gud, og vare Røvere i Sind og Færd. Det var 600 Aar efter Frelserens Fødsel, da ►opstod der en Mand iblandt dem, ved Navn 👤Mahomed, og han var en Mand med ►store Sindets Gaver, og ►en flydende Tunge, og han havde hørt tale om 👤Moses og 👤Jesus, og forstod det grandt, at hans Brødre vare i Vildfarelse, men hans Hjerte var ikke ret for 98Herren, og han elskede de Ting, som Faderen ikke haver plantet, de Ting, som ere af Verden: Kiøds Lyst og Hoffærdighed, derfor blandede han Løgn med Sandhed, og gav sig ud for en Guds Prophet, for mere end 👤Moses og 👤Jesus, og Folkene troede ham, og han blev en mægtig Mand, som en Konge iblandt dem, og hans Rige var af denne Verden. I de samme Dage var Synd og Overtro blevet mangfoldig hos de Christne i 📌Asialand og i 📌Morland, og Gud gav dem i deres Fienders Haand, i Arabernes, som ►ginge dristig frem i deres Hovmodighed, og Folkene bleve dem underdanige, og de raadte i 📌Jerusalem og i 📌Ægypten og langs med det ►nørre Hav i 📌Morland. Tvertover for 📌Morland i 📌Europa, der ligger 📌Spanien, og ►Vandet løber smalt derimellem, og i 📌Spanien boede Folk, som kaldtes Gother, som vare i gamle Dage uddragne fra 📌Norden og 📌Tydskland, og havde ladet sig døbe til Christne, men vare paa den Tid ugudelige, og Herren gav dem et bævende Hjerte, og gav deres Land i Arabernes Haand, som der kaldtes Morer, fordi de kom over fra 📌Morland; det skedte 700 Aar efter Frelserens Fødsel. Østen og Nordost for 📌Spanien, der ligger 📌Frankrig, og Morerne droge derind med en stor Mangfoldighed, ►at de vilde indtage Landet, og nu saae det ud til, at Christendom skulde forgaae, thi baade 📌Tydskland og 📌Norden var hedensk ►endda, og Frankerne vare ►ueens med sig selv, og kun stærke i Synd. Men Herren i Him99len ►miskundede sig, og ►opreiste en Mand blandt de Franker, modig og klog, han heed 👤Carl Martel, og ►skiftede Seier, saa Morerne faldt i Tusindetal, og deres Time var omme, og 📌Spanien selv blev udvristet Aar for Aar af deres Haand ved en Christenflok, ringe af Tal, som, da de indtoge Landet, flygtede ind blandt de høie Bjerge, som der ere, og kom saa frem, da Herren havde ►lært deres Hænder til Krigen. Men Herrens Miskundhed var end meer ►overflødig, thi i de samme Dage omvendtes mange tusinde Tydske til Christne, og snart ►blev Guds Ord at høre iblandt vore Fædre. Det var noget meer end 500 Aar efter Frelserens Fødsel, at en velbaaren Mand i 📌Italien, ved Navn 👤Benedictus, ►opstod som en flittig 👤Jesu Christi Tjener, og arbeidede ►saa, at hans Navn skal æres iblandt Christne, saalænge Verden staaer. Det er vitterligt, at foruden ►det Gamle Testamente, som 👤Moses og Propheterne skrev efter Herrens Ord, hører ►end til ►Bibelen ►det Ny Testamente, som er først to glædelige Fortællinger eller Evangelier om 👤Jesu Levnet og Død af de hellige Apostle 👤Matthæus og 👤Johannes, dernæst 13 Breve af den hellige 👤Povel, 2 af den hellige 👤Peder, 3 af den hellige 👤Johannes, og en ►Aabenbaring om Guds Kirkes Hændelser ►ved den Samme, og endelig to Evangelier af de christelige Mænd 👤Marcus og 👤Lucas, ►Apostlernes Gjerninger af den Samme, et ►Brev til Ebræerne, et af en ►Jacob, og et af en ►Judas. Prophe100ternes og Apostlenes Skrifter ere den faste og eneste rette Troes Grund for de Christne, men paa den Tid forstod Man ei at trykke Bøger, de maatte da skrives med meget Arbeide og stor Flid, og det begyndte at forsømmes. Det saae 👤Benedictus, han saae ogsaa, at mange Bisper og Præster vare forsømmelige i deres Embede, og ►uordentlige i deres Levnet. Vel var der Mænd, som kaldtes Munke, og boede for sig selv i Huse, der heed Klostre, ►det er Indlukker, og sagde, at de havde ►slaaet sig fra Verden, for at tjene Gud i Stilhed, men deres Levnet var ikke heller opbyggeligt, og de vare slemme ►Dagtyve, som levede i Dovenskab. Derfor ►opskrev 👤Benedictus, hvordan rette Munke skulde være, og han var selv en saadan, og overtalte mange til at lyde hans Ord i ny Klostre, de skulde leve stille og gudelig, arbeide flittig med deres egne Hænder, være ►stadige i Bøn til Gud, læse i ►den hellige Skrift, og skrive den af til Andres ►Tjeneste og Oplysning i Gudfrygtighed. Imellem disse Munke vare der endeel, som reiste ud i fremmede Lande, for at lære Hedninger Christendom, og satte mange Gange Livet til ligesom de første Apostle. Saadanne Munke kom til 📌Engelland, og omvendte de hedenske Angler, og der bygtes da ogsaa Klostere, hvorfra der igjen reiste Munke videre frem, og det var engelske Munke, som 200 Aar efter 👤Benedikts Tid omvendte de Folk, der boede ►sønder og vester paa i 📌Tydskland, men den navnkundigste 101iblandt dem heed 👤Vinfred, og kaldes ellers Bonifacius, ►det er en Velgjører, og vist gjorde han en stor Velgjerning imod de blinde Hedninger, som han oplyste, og han blev myrdet af dem tilsidst. Kort derefter blev en Mand Konge i 📌Frankerig, som var en Sønnesøn af 👤Karl Martel, og heed ogsaa Karl, og blev kaldt Keiser 👤Karl den Store, han indtog noget af 📌Spanien, og hartad hele 📌Italien og 📌Tydskland, men nordpaa i 📌Tydskland op til 📌Holsteen boede et hedensk Folk, som heed Sachserne, og de stode hardt imod, saa 👤Karl maatte ►krige med dem i 30 Aar, førend de vilde blive rolige, og lade Christendommen have Rum og Fred iblandt sig. Der bygtes nu ogsaa Klostere, det var 800 Aar efter 👤Christi Fødsel, og inden tyve Aar vare omme, bleve de saxiske Munke de flittigste til at udbrede Christendommen. En af dem heed 👤Ansgarius, og vi skulle alle takke Gud, naar vi nævne hans Navn, thi han tog sig paa at reise herind i 📌Dannemark og til 📌Sverrig med, for at forkynde Guds Ord, og taalte megen Spot og Nød, for at omvende vore gamle hedenske Forfædre. Gud velsignede ogsaa hans ►fyrgetive Aars Arbeide saaledes, at Mange annammede Troen, og den første Kirke bygdes i 📌Hædeby, som nu kaldes 📌Slesvig, den anden i 📌Ribe, og i 📌Jylland fik Hedenskabet aldrig mere fuldelig Magten, alligevel varede det længe, førend 👤Christi Tro fik Herredømmet der, og ►end længere før den fik ret Fodfæste i 📌Fyen, 📌Sjælland, og paa de andre Øer, ja ►det 102lod► engang, ►som den reent ►skulde været udryddet. Det var dengang da Kong 👤Gorm den Gamle, en blodtørstig Hedning, raadte i 📌Dannemark, thi han lod Kirkerne ►bryde og brænde, og de Christne pine og ynkelig myrde, men Herren forglemte dog ikke sit Folk, han lindrede deres Jammer ved 👤Thyra, som var den onde Konges Dronning, hun var en giæv og gudfrygtig Kvinde, som hjalp og frelste, og ►forfremmede den christne Tro af al Magt, og kaldes derfor Danebod, ►det er de Danskes Trøst. Hun havde en Søn, ved Navn 👤Harald Blaatand, og ►enddog ►det lod, ►som han havde glemt sin Moders fromme Taler, og vilde ►vandre paa sin Faders onde Veie, saa skedte det dog i hans Dage, at christen Tro fik Overhaand i disse Lande, han selv, hans Søn, og mange Tusende med dem bleve døbte i 📌Sønderjylland, i det Landskab 📌Angeln, i det Vandløb, som kaldes 📌Helligbæk den Dag i Dag, og han var den første danske Konge, som blev begravet i en Kirke, ►det er der, hvor den store Domkirke nu staaer i 📌Roeskilde, hvor de mange Konger ere ►jordede siden. Det var 950 Aar efter 👤Christi Fødsel, at 👤Harald døbtes, og fra den Time havde Christendommen hartad stadig Fred ►herinde, men der var stor Vankundighed om dens rette Lærdom, thi Folket havde ikke ►Bibelen, kunde heller ikke læse, og de, som skulde undervise dem, baade Præster og Bisper, vare mangengang selv kun slet oplærte, og førte megen løs og overtroisk Tale. 103Først 50 Aar derefter, da 👤Haralds Sønnesøn, 👤Knud den Store, indtog 📌Engelland, og førte derfra Præster og lærde Mænd, gik det bedre, og 📌Dannemark var i de følgende 200 Aar bedre oplyst i Christendom, end de fleste andre Lande; men fra den Tid, ►der 1200 Aar vare ►udløbne siden Frelserens Fødsel, da blev det mørkt i alle Lande, Synd og Ugudelighed voxte hver Dag, Guds Ord blev foragtet og forsømt, og da Folkene ikke vilde tro Sandheden, lod Gud dem tro Løgnen, og de urimeligste Eventyr og Fabler var i Kirkerne at høre. ►Bibelen maatte, som før er meldt, skrives med meget Arbeide, men ►enddog Munkene bleve hver Dag flere, bleve dog Afskrifterne færre, thi saa fordærvede vare Menneskene blevne, at selv de fleste, som skulde lære Andre, tænkte mere paa at leve magelig og sanke Rigdom, end paa at oplyse Folket og vinde Sjæle til Guds Rige. Da var stor Nød paa Færde, thi naar der ogsaa var en Mand, som vilde ►lære Guds Vei i Sandhed, da blev han hadet og forfulgt af de onde og gjerrige Munke og Bisper, og deres Ypperstepræst, Bispen i 📌Rom, som kaldte sig selv Pave og 👤Christi Statholder paa Jorden. Saaledes gik det med en fiin gudsfrygtig Præstemand i 📌Bøhmerland, østen for 📌Tydskland. Han prækede frit imod Paven og alle de arrige Skalke, hvis Bug var deres Gud, som vare 👤Christi Korses Fiender, og tragtede kun efter jordiske Ting, han læste selv flittig i ►den Hellige Skrift, og formanede Alle til 104at giøre det samme; men saa, det var 1400 Aar efter 👤Christi Fødsel, blev der holdt en stor Forsamling af Bisper og Præster og Munke i den By 📌Costnits, som ligger i 📌Tydskland i Sydvest, og der skulde 👤Johan Hus, ►saa heed den fromme Mand, forsvare sin Lærdom. Han kom ogsaa, og det var ham lovet med Keiserens Brev, at han skulde komme og ►fare med Fred, men ►der de ►fik ham i Hænder, dømte de ham til Døden, og kastede ham paa Baalet ►at brændes, som en Gudsbespotter. Det er sagt, at da han blev ført til Baalet, tog han ►saa til Orde: I stege i Dag en Gaas, thi Hus betyder paa bøhmisk en Gaas; men om hundrede Aar skal komme en Svane, den skal I lade ustegt, men det er ►vist, at lige hundrede Aar efter hans Død ►opreiste Gud en Mand, som ved Hans Hjelp igjen førte Christendom paa Fode, og hvis Mage ei har været ►tilsyne siden de hellige Apostles Dage. Den Mand heed 👤Morten Luther, og var født i 📌Saxen af fattige Bønderfolk, men blev siden holdt til Bogen, og gav sig i Kloster, og vilde ►slaae sig reent fra Verden, af stor Bekymring for sin Sjæls Salighed. Men den Gud, som havde udvalgt ham fra hans Moders Liv, til at være Sit Vidne for Store og Smaa, for Folk og Tungemaal, Han gav ham ret Forstand paa Sin Sandhed, og paa det rette gudelige Levnet, og førte ham i Strid med Paven og alle hans Tjenere. Dermed gik det saaledes til, at imellem alle de Løgne, som Man havde 105indbildt Folket, var ingen saa gruelig og skammelig, som den, at Paven kunde forlade Folk deres Synder, uden at de omvendte sig, og troede i Hjertet paa 👤Jesum Christum, ja saa uforskammet var den Pave, som den Gang raadte, at han sendte Munke omkring i Landene, som solgte Syndsforladelse, eller, som det heed, Aflad, for rede Penge. Da nu en saadan Munk kom til den Stad 📌Vittenberg, hvor 👤Luther var Præst og Professor, da blev han ►nidkiær i Aanden, og sagde det høit med Tunge og Bog, at saadan Lærdom var en Djævleløgn, og at det stod udtrykkelig i ►Bibelen, at Ingen kunde faae Syndernes Forladelse, uden han omvendte sig, og troede paa 👤Jesum Christum, som er død for vore Synder, og opreist til vor Retfærdighed. Alle fromme Sjæle og angergivne Syndere bleve glade ved den Tale, og ►fornam i deres Hjerte, at det var ►saa i Sandhed, som 👤Luther sagde; men Paven og alle hans Stalbrødre bleve fulde af ►Galenskab, lokkede og truede, dog var det ►Alt omsonst, og jo mere 👤Luther grundede paa ►den Hellige Skrift, des mere fandt han i Pavens Lærdom, som streed derimod, og det var, foruden den Løgn om Aflad, mest Det, at Paven ei kunde tage feil, at Præster ei maatte gifte sig, at man skulde bede til 👤Jomfru Marie og andre Afdøde, som kaldtes Helgene, ja ►giøre Høitid af deres Billeder og ►Been. 👤Luther blev stævnet til at møde i en stor Forsamling af geistlige og verdslige Herrer i den Stad 📌Vorms, ►vester i 📌Tydskland, 106og der vare Mange, som raadte ham fra at drage derhen, og spaaede ham et Endeligt, som 👤Johan Hus, men han var uforfærdet, han sang af Hjertet: ►Vor Gud Han er saa fast en Borg! og sagde: om der ►og vare saamange Djævle i 📌Vorms, som der ere Tagstene, saa vil jeg derhen. Han kom, og han talte saa fyndig, frimodig og forstandig, at hans Venner fik stor Glæde og Dristighed, Mange overtaldes af Sandhedens Kraft, hans Fiender maatte grue for ham, og selv Keiser 👤Karl den Femte, som dengang raadte i 📌Tydskland, maatte forundre sig; alligevel blev han gjort til en fredløs Mand, og, for at frie ham, lod hans Herre og Ven, Kurfyrst 👤Frederik af Saxen, ham paa Skrømt tage til Fange, og sætte paa et Slot, som heed 📌Vartborg. Her tog han for Alvor fat paa et Arbeide, som han længe havde ►betænkt, nemlig at ►udlægge ►Bibelen paa tydsk Maal, for at menig Mand kunde selv see, om han talde af sig selv, eller talde Guds Ord. Det Arbeide lykkedes ham med Guds Bistand saa godt, at ►enddog der altid er paa Saadant Noget at rette og forbedre, saa var det dog Guds Ord i sin rette Mening, og det saa mesterlig ►læmpet til ►Eftertryk og ►Tone, at det endnu er Lyst at læse; der har været mange lærde Mænd siden, som hist og her kunde sætte et rettere Ord, men der har Ingen været imellem dem alle, der kunde tale ►saa, i de hellige Mænds ►Tone, som han. Det var som et Tordenslag for alle Sandhedens og 👤Luthers 107Fiender, thi det er vitterligt, at ►Bibelen fra først af er skrevet paa gamle Tungemaal, det ►Gamle Testamente paa Jødernes, som er det Ebraiske, og ►det Ny paa Grækernes, som ►og kaldes det Græske, siden var ►Skriften ►udlagt paa det romerske Tungemaal, som er Latin, men i de Lande, hvor der i gamle Dage taldes Latin, i 📌Italien, 📌Spanien og 📌Frankerig, var Maalet blevet ►forvendt, og i de andre Lande, som 📌Engelland, 📌Tydskland og 📌Norden, forstod menig Mand ei et Ord deraf, og kunde da ei vide ►saa lige, om ikke dog det, deres ►Lærere sagde, kanskee stod i ►Bibelen. Vel havde i samme Lande en og anden gudfrygtig Mand ►udlagt Stykker af ►Bibelen paa Modersmaalet, men de laae som begravede i Klosterne, og da Paverne begyndte at lyve med Forsæt, forbød de Lægfolk at læse i ►Bibelen. Nu kom derimod den tydske ►Bibel, og det var Guds Forsyn, at Folk i 📌Tydskland nogen Tid før havde lært at trykke Bøger, saa der kunde blive mange af et Slags i en Hast, og de kunde sælges ►for godt Kiøb. Nu var det ude med Pavens Magt overalt, hvor Folk bekymredes ret alvorlig for deres Sjæls Salighed, og det var ikke allene i 📌Tydskland, Man tog ►Bibelen frem, her i 📌Norden gjorde Man ligesaa, og læste den i samme Mening, som 👤Luther; i det Land 📌Schweitz ►opstod en Mand paa samme Tid som 👤Luther, ved Navn 👤Ulrich Zvingel, og var enig med 👤Luther i mange Dele, men vilde dog ei lade Guds Ord raade allene, og vilde være klog over det, som skrevet 108staaer; hans Mening fulgte hans Landsmænd og Hollænderne, som boe nordost for 📌Tydskland; og Engellænderne, og de Franskmænd, der satte sig imod Paven, fulgte for det meste den samme. ►Der 👤Luther med sin Ven 👤Philip Melankton, og andre Hjelpere, som Gud gav ham, havde ►fuldkommet sin Gjerning, ►sov han hen, men ligesom denne rette Helgens Sjæl er evindelig salig i Himlen, saa skal ogsaa hans Ihukommelse være til Velsignelse hos de Christne, mens Verden staaer, til Guds Lov og Pris, og til ►Bestørkelse i Tro og Frimodighed, ja i sine Bøger taler han ogsaa endnu, ►enddog han er død, og imellem dem alle er hans ►lille Catechismus først at nævne, thi kun Gud kan tælle de salige Sjæle, som ved den ere førte fra Mørket til Lyset, fra Satans Magt til Gud, førte til ►Naadestolen, som Gud ►opreiste i vor Herres 👤Jesu Christi Blod, og førte til det Hus, som er bygt uden Hænder, evigt i Himlene. Dog er ►vist ei heller at forglemme de liflige, trøstelige Psalmer, som han digtede i hellig Henrykkelse, som indtil for nogle Aar siden ere i deres rette Mening sjungne i vore Kirker, og have der, som i Huse og paa Sottesenge, opbygget, trøstet og glædet saamange Guds Børn, saasom disse Psalmer: ►Fra Himmelen høit komme vi nu her, ►Nu bede vi den Hellig Aand, ►Naar vi i største Nøden staae, ►Vor Gud Han er saa fast en Borg.