Om den Store Anti Christ eller sidste ►Forfølgere.
Hans Persohnlige ►Kiendskaber.
- 1. En meget spidsfindig Forstand, som ►mærker det, de forrige Regienter ei have ►mærket ►Dan. 7, 8.
- 2. Hedenske ►Principia og gandske stridige mod den aabenbarede Religion, hvorfor han kaldes Dyret af Afgrunden. ►Apoc. 11, 7.
- 3. Foragt over sine Forfædres Rige. ►Dan. 11, 37.
- 4. Et Sind, som ophøyer sig over alle Regienter og Gud selv. ►Dan. 11,37.
- 5. Ingen Kierlighed til Fruentimmer. ►Dan. 11, 37.
- 6. En Bespottelses Aand imod Gud, 👤Christum, hans Hellige og Kirken ►ibid.
Hans Egenskaber i Henseende til det udvortes.
- 1. Hans Fædrene-Rige ligger ►i 📌det gl. Romerske Monarchies Grændser, thi han opkom imellem de 10 gamle Riger. ►Dan. 7, 8.
- 2. Er lidet ►af Begyndelsen, hvorfor det kaldes det lidet Horn.
- 3. Bliver et separat Rige, ei ►for længe efter de gamle Kongeriger, og tager efterhaanden til.
- 4. Hører i visse Maader til Keiserdømmet i 📌Tydskland, siden det siges at være af de 7 Hoveder. ►Apoc. 17, 11.
- 5. Kommer til den Keiserlige Værdighed efter den 7de ►Familie.
- 8. Ligger saaledes i 📌Europa, at han har nogle ⓘ andre Lande, Østen, Sønden og Norden for sig, med hvilke han skal føre den store Krig.
- 7. Dette Riges Beboere bekiender sig ey til den Papistiske Religion, thi da bliver det næsten ubegribeligt, hvorledes det samme Rige er det, som skal ødelægge ►Regimentet. ►Es. 19. Hvilket dog skal giøres af dette Rige. ►Apoc. 17, 16.
- 8. Det bekiender sig til den Protestantiske Religion, thi, naar 📌Jerusalem eller ►Gs. Kirke i de sidste Tider skal antastes, da skal ogsaa 📌Juda eller et til Kirkens Lærdom sig bekiendende Folk være iblandt dens Fiender. ►►Zach. 14, 14, ►12►. ►Es. 19, 17.
Hans ►Kriger.
- 1. Han skal have store og haarde ►Kriger med et Rige, som ligger Sønden for hans Lande, og som er ►Rom. Catholisk ►Dan. 11, 40.
- 2. Han skal angribes af Regienten i Norden baade med Land-Armeer og med Skibe; de Nordlige Regientere ere Protestanter, thi naar den store ►Forfølgere vender sig mod Norden, siges han at komme i det deilige Land.
- 3. Nogle Protestanter skal blive ilde ►medhandlede, men ►2de Protestantiske Riger skal undgaae og mestendeel ►og det ►3die Protestantiske Nordlige Rige. ►Dan. 11, 41.
- 4. Efterat han har tvunget Protestanterne til Fred, skal han vende sin Magt mod de Catholske. ►Dan. 11, 42. 📌Ægypti Land skal da ingenlunde ►undkomme. ►Es. 19. ►el, 📌Italien skal ►for alle Ting ►finde hans haarde Magt; dens Rigdom skal falde i hans Hænder, da er det at Paven skal ►forstyrres, 📌Rom ødelægges, og den Spaadom opfyldes. ►Apoc. 17, 16.
- 5. Dog kort førend dette skeer, skal han ►aabne sig Veien til 📌Italien ved at bemægtige sig og foreene med sit Rige 3 af de gl. Riger i 📌Europa, ►alt Sønden for hans Lande og tillige Catholske ►Dan. 7, 8. 20. 24.
- 186. Nogle nye Konger, men Vasaller af ham, vil da ►og ►blive. ►Apoc. 17, 12. ►Dan. 11, 39.
- 7. Mens han med saadan uimodstaaelig Magt giør imod de Lande hvad han vil, udruster et Østligt Rige med de Nordlige sig imod ham, hvorpaa han vender sig imod dem og udsletter og ødelægger alleting. ►Dan. 11, 44.
- 8. Han trænger sig da paa sin Vey til Norden, til et Land, hvor Guds hellige Bierg er, udi en ►Province, som ligger imellem de ►2de Hav. ►Dan. 11, 45.
- 9. Der skal leveres et ►Feltslag imellem ham og den sande ►Relig. Bekiendere, hvor Gud selv saa kraftig vil hielpe sin liden Hiord, at han skal komme til sin Ende og ingen hielpe ham. ►Dan. 11, 19. 45.
- 10. Imidlertid har han allerede bragt de Hellige ►til den største Nød, thi han fører Striid imod de Hellige og overvinder dem. ►Dan. 7, 21. ►Apoc. 11, 7. ►13, 7.
Hans Opførsel i henseende til Religionen.
- 1. Hans egne ►Principia ere stridige mod den aabenbarede Religion.
- 2. ►I hvor ofte end ►Skriften taler om ham, saa yttrer han ei sine ►Principia og sin Lyst ►at udbrede dem, førend han haver overvundet Kongerne i 19Sønden, ►forbundet Protestanterne til Fred og ►forstyrret Paven, ja 2den Gang vendt sig mod Protestanterne.
- 3. Hvad Egenskaber hans ►Religion har, kiendes af, at han siges at bespotte Gud, hans ►Tabernacul og dem som boer i Himlene. ►Dan. 7, 25. ►Apoc. 13, 6.
- 4. Han skal forbyde ►Skriftens Brug og giøre alt sit til at udrydde den, ►som gives tilkiende ►Apoc. 11. Ved de 2 Vidner som ihielslaaes og ligge som døde Legemer paa den store Stads Gader eller i ►📌Europæ Lande; dette skal lykkes til en tid tildeels men ey gandske, thi Kirken har især i det ►sparede 📌Norden sine Tilflugts Stæder, hvor hans Befalninger ikke agtes. ►ibid. v. 9.
- 5. Han skal forkaste og ophæve Festerne og de hellige Dage. ►Dan. 7, 25.
- 6. Han skal opdigte en Religion, som ei hidtil har været i brug, og enten opdigte en nye Guddom, eller ære den sande Gud, allene som en Krigs-Gud. ►Dan. 11, 38.
- 7. Han skal giøre sin Gudstieneste med en stor udvortes Pragt. ►ibid.
- 8. Han skal finde mange Tilhængere, thi alle Jordisksindede skal ansee ham med store Øyne for hans utroelige ►Lykkes og Fremgangs skyld. ►Apoc. 13, 8. ►14, 8.
- 209. Naar han er stegen til den Magt, ►at alting maae vige for ham, skal en vis eller maaske nogle visse falske Lærere ►opstaae, som skal ►troeligen gaae ham tilhaande. ►Apoc. 13, 11.
- 10. For at forblinde Verden, skal adskillige ►Kunstige Mirakler opfindes. ►Apoc. 13, 13.
- 11. Den falske Gud, som Dyret har opfundet, skal giøres et Billede, hvorved skal foregaae den spidsfindigste Sviig. ►Apoc. 13, 14. ►15.
- 12. Den store Tyrans Tilhængere skal ►aabenbare bekiende sig til ham og det efter en ►vis formulair. ►Apoc. 13, 16.
- 13. De der ei vil, dem skal ►betages al Handel og Vandel i ►det borgerlige Liv, ihielslaaes; herover skal de Helliges Blod udøses strømmeviis. ►Apoc. 13, 17. ►Zach. 14. 2.
- 14. De Jordisksindede, som ere blevne Dyrets Tilhængere, skal meget glæde sig ved disse Forandringer og befordres til stor ære. Landet skal han uddele til Løn for dem, som har hiulpet ham. ►Apoc. 13, 3. ►Dan. 11, 39.
- 15. Til at være Tyrannens Tilhængere hører 2 Ting a) at bekiende sig til den skrevne ►Formulair; b) at regne Aarstallet fra Tyrannens Fødsel, isteden for, at det nu regnes fra 👤Christi Fødsel, ►det er at have Tallet paa hans Navn. ►Apoc. 13, 17.
Hans ►Lykke og Ende.
- 1. Han skal efter en haard Krig med et for hans Lande liggende Sydlige ►Hof svinge sig paa Keiser-Thronen. ►Apoc. 17, 10. 11.
- 2. Han skal bemægtige sig 3 af de ►gl. Riger i 📌Europa, kaste Regientere af Thronen og Disponere over Landene efter eget Tykke. ►Dan. 7, 24. ►11, 39.
- 3. Han skal kue de øvrige Regientere. ►Dan. 11, 41. 44.
- 4. Protestanter og Catholske maae begge viige for ham, som før er viist.
- 5. Hans ►Indrykkelse i det Protestantiske Land imellem de ►2de Hav, i 📌Jylland er hans ►Lykkes sidste ►Termin. ►Dan. 11, 45.
- 6. Derpaa udbryder de bestemte Plager over ham, som indeholdes i ►Apoc. 16.
- 7. Gud skal ved de tilbageblevne Protestanter med sin Almagt forfølge ham, hvorpaa han der nu ængstes, kalder de Asiatiske Konger, hvoriblandt ►Tyrken er, til Hielp, men de med ham slaaes og overvindes. ►Apoc. 16, 12.
- 8. I det største og ►allermærkeligste Feltslag, som gandske ►dømmer Sagen, ►bliver Tyrannen med sine falske ►Over-Lærere og naaer deres Ende. ►Apoc. 19, 20.
- 9. Tyrannens Voldsomhed imod de Hellige og Ondskabs Aabenbarelse mod ►Skriften, tillige med hans Religions ►solemne Begyndelse begynder 3½ 22Aar før hans ►Lykkes Tid er udrundet. ►Apoc. 11, 9. 11. Men denne Tid er udrundet 1766, følgelig begynder ⓘ dette Onde i sin Hidsighed midt i Aaret 1762; thi de 3½ Dage ere efter den Prophetiske Talemaade 3½ Aar, hvilken Tid ⓘ udtrykkes ►Apoc. 13, 5. ved 42 Maaneder, som ere naturlige Maaneder eller 3½ Aar, ligeledes ►Apoc. 11, 2.
✂ NB. Dyrets Tal siges ►Apoc. 13, 18. at være 666, som er efter alles Tilstaaelse det vanskeligste Stæd i ►Aabenbaringen. Men ►lader os ►sætte, at de 666 ere Maaneder, vi ►formeere ey denne ►hypothesin uden Grund, thi disse 666 siges at være Dyrets Tal (eller den sidste Tyrans Tal), som der allene tales om ►v. 3. ham tillægges ►v. 5. 42 Maaneder, eftersom disse 42 Maaneder, der siges at være hans Tal: saa slutte vi, at de 666 ere ligeledes Maaneder. De 42 Maaneder ere i Kraft af Sammenligningen med ►Apoc. 11, 9. 3 Aar og 6 Maaneder. De 666 Maaneder ere da ogsaa 55 Aar og 6 Maaneder. Begge ►Tidsløb er Dyrets Tal, eller en ►tællet og bestemt Tid for Dyret. ►Den Tid af 3½ Aar er den Tid, i hvilken hans Voldsomhed skal naae den største Høyde. De 55½ Aar ere da enten hans Regierings eller heele Livs Aar; hans Regierinsaar kand de ei være, thi den heele Tid, i hvilken den sidste ►Forstyrrelse 23►gaaer ud paa, varer allene 30 Aar; følgelig maae derved forstaaes hans heele Levetid.
✂ Vi giøre da denne Slutning: Den sidste Tyran skal leve 666 Maaneder eller 55½ Aar; denne ►Forklaring er a) overeensstemmende med Guds Aands ►Simplicite, grundet i Capitlet selv og b) kand tage imod alle de ►Talemaader, som tillægges dette Tal.
✂ Det er en ►Visdom at viide dette, især i Tiden selv, da det ►siger os Enden paa alt det Onde, Tyrannen skal giøre; det maae findes ved en ►Beregnelse og ►Sammenlæggelse med Capitlet selv; Det er et ►Msks. Maaneders Tal, som 👤Job siger ►c. ►14, 5. naar han taler om et Menneskes Livs Tal.
✂ Den sidste Tyran skal foragte Gud, 👤Christum og Religion; han skal efter ►Dan. 7, 25. ►omskifte Tider. Det er gandske ►rimeligt, at han i sin ►daarlige Hofmod kan opfinde at stifte en nye Tidsregning, og regne Aarene fra sin Fødsel, da de ellers regnes fra 👤Christi Fødsel. En Gierning, der meget got passer sig paa den store Anti-Christ. De, som da vil være hans Tilhængere, maae antage den ►anbefalede Beregning, som er grundet paa ham eller ►hs. Navn. De, som holde ved den sande Lærdom, lide og døe for den, siges ►Apoc. 15, 2. at vinde Seier over Dyrets Navns Tal, ►det er: de 24antage ej den anordnede Tids Regning, ►saasom høystfornærmelig mod deris Frelsers ære. Hvad er nu meere ►mærkeligt, end at ►en vis Herre i 📌Europa, paa hvilken allerede endeel af de foranførte ►Characterer passe sig, er født 1712 den 24 Januar. Naar man nu til samme Fødsels Aar lægger 55 Aar og 6 Maaneder, saa har Vi 1767 den 24 Julii. Hvor nøye det ►kommer overeens med den Tid for Tyrannens ►Lycke og Enden paa hans ►Lycke, hvilken Vi tilforn af ►Skriften har forestillet, sees lettelig.
✂ Tiderne skal vise, hvad Rigtighed der kand være i Vor ►Forklaring.
✂ Skrevet d. 26 Aug. 1757.
✂ ►Omnia perspiciant, qvæ portent tempora, gentes.
✂ NB. ►Dette Stykkes Auctor, ved navn ►G: har 1756 ►in Octb. sagt i et Selskab, at 📌Danmark skulle blive indviklet i Krig 1762.
✂ Velsignet være Gud, som ►gjorde denne Prophete til Løynere, thi siden ►Ao. 1720 har 📌Danmark havt den lyksaligste ►Rolighed. D. 11 Nov. 1764.*Disse to Anmærkninger, af hvilke i det mindste den sidste synes skrevet med min ►slg. Faders Haand, tilføies, ⓘ fordi det er ►mærkeligt at Fortolkeren her urigtig beskyldes for Løgn, thi det er vitterligt, at 📌Danmark var indviklet i Krig. 1762. At der fra 1787 til 1817 er 30 Aar, vil maaske ►og vorde ►mærkværdigt. Udg. Anm.