Modtagelse
✂ “Der var mange som smilede, da denne antikvitet, der åbenbart [tydeligvis] hørte hjæmme i 👤Jesper Brochmands og hekseprocessernes dage, dumpede ned i det oplyste 19. århundrede. Men der var også dem der forargedes” (►Rønning 1909, bind 2:2, s. 65). 👤Frederik Rønnings udsagn undervurderer den samtidige tro på spådomme og Antikrist-profetien. Gennemgangen af håndskriftet har også vist, at N.F.S. Grundtvigs trykte udgave var mere forsigtig end faderens original.
✂ Mens den brede befolkning var lydhør over for spådomme, var de dannede anmeldere alle negative. ►Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn bragte den 5. marts 1814 en kort omtale med bemærkningen: “Spaadommene ere samlede sammen af ►Dan. (som saa mange hidtil have brudt deres Hjerne med), ►Apoc. og ►Zacch. Hvo der ønsker at overtyde sig om den i Skriftet herskende Aand, maa læse det selv” (sp. 299, se faksimile). 👤H.C. Ørsteds omfattende anmeldelse af En mærkelig Spaadom og den efterfølgende polemik gennemgås i indledningen til Hvem er den falske Prophet?. Den hårde reaktion skyldes ikke så meget spådommen, men snarere Grundtvigs forudgående revselse af samtiden og nulevende, navngivne danskere i ►Verdenskrøniken fra 1812.
✂ Det største problem ved En mærkelig Spaadom var ikke, at den udråbte 👤Napoleon til Antikrist, men at den forudsagde hans fornyede storhed i stedet for, som propagandaen, at triumfere over hans fald. Grundtvig håbede muligvis, at et comeback ville omgøre Freden i Kiel og genforene Danmark og Norge, men efter 👤Napoleons kapitulation den 31. marts 1814 fik han et forklaringsproblem. Det førende tyske litteraturtidsskrift ►Allgemeine Literatur-Zeitung fokuserede på Grundtvigs uopfyldte profeti. Anmelderen karakteriserede En mærkelig Spaadom som et misk-mask af skriftsteder flikket sammen af en bibelsk-politisk kandestøber (►Allgemeine Literatur-Zeitung 1815a, sp. 359: “nach Art der biblisch-politisirenden Kannengiesser”). Efterfølgende opfordrede anmelderen Grundtvig til at opgive politikken og holde sig til digtning: “Skoemager, kast Pennen bort, og bliv ved din Laest” (►Allgemeine Literatur-Zeitung 1815b, sp. 952).
✂ 👤Napoleon vendte imidlertid tilbage fra Elba til Paris den 1. marts 1815, og derved så Grundtvig sin spådom opfyldt. Han udsendte opdaterede forudsigelser under titlen ►Europa, Frankrig og Napoleon (►Grundtvig 1815b, forord dateret 24. april). 👤Napoleons styre varede dog kun de berømte hundrede dage, og bogen var ved sin udgivelse 5. juli allerede overhalet af Slaget ved Waterloo (►Michelsen 1955, s. 42). Det er i forskningen omstridt, om de kuldsejlede profetier påvirkede Grundtvigs vilje til at komme med forudsigelser ud fra et apokalyptisk grundlag (►Scharling 1950, s. 21-23), eller om denne tankegang fortsat prægede forfatterskabet (►Vind 1999, kap. 9-10).