Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Roskilde-Riim

👤Jesper Brochmand! faa som du
Var saa fromme udi Hu,
Luttrede i Liv og Lære.
237Salvede med Herrens Aand;
Og du stod til Kirkens Ære
Ved den 👤Fjerde Christjans Haand.
Bøgerne laa Bogen nær,
Boglig Konst du havde kiær,
Dig det var, som skulde fylde
Over Kirken første Hylde,
Du et Spaadomsvarsel gav
Om at Tro og Videnskab
Skulde sig engang forene,
Til af klare Marmelstene
Herrens Navn et Hus at bygge
Under Cherubimers Skygge,
Ja i Skygge, Ly og Læ
Af Kong 👤Fredriks Palmetræ.
Derfor varst du 👤Fredriks Ven,
👤Holgers som i Runer ramme
Fra 📌Hellenien og 📌Rom
Ledte efter Lægedom,
For den halv udgangne Stamme,
Ja, hvad 👤Holger kun omsonst,
Prøvede med Kløgt og Konst,
Frem at lokke, frem at liste;
Roser paa de syge Kviste,
Til en Krands i Efteraar;
Det med Kors og Vievand
238 Mægtede du Vingaardsmand.
Ja, en faver Rosenkrands
Fletted du med hellig Sands,
Sønneløs du sank i Grav,
Som det lod, for Verdens Øie,
Men den Rige i det Høie
Dig en Æt paa Jorden gav,
Favr og stor, som faa Afdøde,
Avled her, og hisset møde.
Ingen her kan ret udregne
Ætten du dig tør tilegne,
Tallet paa de Mænd i 📌Nord,
Som ved dit og dines Ord
Vaktes, dreves til at virke
Herrens Gierning i Hans Kirke;
Ja det Tal, som for Guds Trone
Synger Tak med Engletone
For de stærke, søde Sprog,
Bag i 👤Luthers Børnebog,
For den favre Perlerad.
Som du til en Rosenkrands
Bundet har med Aandens Sands,
Bundet saa, at hver som bad
Den med fromt, eenfoldigt Sind,
Bad sig og i Himlen ind.
Gamle 👤Jesper! ja saa længe
239Over brede Skolebord
End den Rosenkrands mon hænge,
Lever, taler du i 📌Nord.
Ak, jeg veed det, nu den vrages,
Selv før 👤Luthers Ord forjages,
Sprogene de stærke, fine,
Ordene, som ei er dine;
Herrens Ord, som paa det Bedste
Skulde Parterne stadfæste.
Tungt for os, men ei for dig,
Helgen i Guds Himmerig!
Hellere sig og dit Navn
Dølge vil i Fortids Favn,
Hvile sig i Frændelav
Med din Krands og med din Stav,
End med 👤Luthers arme Navn
Fængsles udi Fiendefavn,
Lade sig af Tunger love
Som forhærdede tør vove
👤Christi Kiæmpe at opmane
Til at bære Satans Fane.
Hvis i 📌Nord det atter dages,
Da skal og dit Navn optages;
Bispedrot fra 📌Kiøbenhavn!
Høit velsignes skal dit Minde
Og en Rosenkrands skal vinde
240Frisk sig om dit Helgennavn,
Om dit Navn, som høit engang
Selv ved 📌Thems og 📌Donau klang,
Navnet, som i skumle Krog
Kastet er med gamle Bog,
Med din Bog, hvis Bibeltale
Hellig, selv i høie Sale
Lød paa mangen Hviledag;
Lød til Trøst og Guds Behag
Udi Bondestuen længe,
Over Bord, for Sottesenge,
Lød i meer end hundred Aar,
Vidt og bredt hver hellig Dag,
Lød vel end den Dag i Gaar,
Lyder dog vel end i Dag
Hist og her, hvor Jydske Hede,
Norske Fjeld om Troen frede,
Under Hyttens lave Tag;
Laved under Eg og Birke,
Mens de Unge fort henginge
Hvor de hørte Klokken ringe,
Gamle Folk en lille Kirke,
Hvor saa venlig fra det Høie,
Solen hjalp det dumme Øie
Til at skue grandt dit Billed,
Som i store Stiil fremstillet,
241Var af Faders Hus deroppe,
Kirken over Stiernetoppe;
Hjalp dem, trods det døve Øre,
Prædiken og Sang at høre:
Prædiken fra 👤Jesu Tunge;
Psalmer, som Serapher sjunge.
Mens de Smaa saa stille sad,
Lyttende paa Trin og Skammel,
Efter Ordet som en Gammel
Giøre kan saa barneglad,
Lærde saa med Lyst at stave:
Hør du mig, du slemme Pave!
Som Guds Ord vil lukke til,
Bussemand jeg være vil
For dig, medens jeg er til,
Naar jeg døer, skal du forgaae
Siger 👤Luther, vaer derpaa!