↩ Dog, lad det nu staae, lad dem kun stride mod 👤Christus og bespotte Hans Navn og Ord, som mene, ►de kan stampe mod Braadden, de skal nok lære, det er haardt. Men spørge vil jeg, om den som tilstaaer at have Øie for Christendommens underfulde Virkninger i Tiden, er enig med sine egne Øine og med Sandheden, naar han tilføier, at Christendommen maa ansees som et blot Factum, der ei har med Historiens Behandling at giøre, ja 15at paastaae den har ikke aabenbaret sig som Strid. Det Sidste er jo ►aabenbar usandt; at 👤Christus ►ret egenlig streed sit ganske Liv, at hans Lære blev bestridt og har stridt i atten Aarhundreder, det er jo den unægteligste, den uimodsigeligste historiske Sandhed, at Sandheden maa bestrides og stride, det er jo dog ligesaa umiddelbar vist, som at der er Løgn til. Hvad skal da her den Tale om Christendommen som den høieste Kiærligheds Lære? skal Sandheds Ord elske Løgnen, eller har det nogensinde, kan det elske Løgnen, maa det ikke hade og bestride den, dersom det ei selv vil vorde Løgn, som det hverken kan eller vil?