Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Til min Ven Christian Molbech

Jeg har skrevet et kort Begreb af Verdens Krønike, som du kalder en historisk Polemik, eller en polemisk Historie. Imod Navnet har jeg intet, thi paa en Tid da Man stræber at indbilde Folk, at Gud er udelukt baade af Tiden og Rummet, maa en sand Historie være polemisk (krigerisk) saavist som der er en Gud til, uden hvis Villie end ikke en Spurv falder til Jorden; og kan min Bog giælde for en nogenlunde god Polemik, da skal det glæde mig ganske anderledes, end om den lovedes som det ypperste Konstværk Tiden kunde have sin Øienslyst af at stirre paa, glat som Silke for Haanden, blødt som Edderdun for en overdaadig Aand at strække sig paa. Hvad jeg har imod, er kun: at du kalder Bogen saa i Modsætning til et egenlig historisk Værk, thi før du heri kan forlange at staa til Troende, maa du bevise, at det er Historiens Egenskab, ikke at vidne om Gud, ikke at føre Krig mod dem som vil giøre alt til en vild Tummel af Hændelse og Lidenskab, eller til en Blindebuksleg, hvori Gud skal fange sig selv, kort, mod Tilfældets og Skiebnens Afgudsdyrkere. Men du indrømmer jo, at Guds Fingerspor ere synligen tilstæde i Historien, men at de sees bedst, naar Man ikke peger paa dem; saaledes maatte den tørreste Aarbog være det klareste Speil, Man maat450te antage, at alle Mennesker vare lige klarøiede i samme Afstand, at Historie kun skulde skrives for dem der mindst behøvede den, for dem der selv havde randsaget og forstaaet den. Dette er kun Vink; til egenlig Drøftning af Saadant passer dette Blad sig ikke, men Sagen er klar.