↩ Side 304. I den sidste Tid synes en aandelig Gæring at ville bevæge 📌Sverrig. Endel af 👤Oehlenschlægers Digte oversættes og optages af de Yngre med Bifald, medens de Gamle Franskmænd, med 👤Leopold i Spidsen, fnyse ved at høre Digte berømme, hvis Poesi skal søges i Marven og ikke i glatte Been og en konstig sminket ⓘ Hud. Nogle Unge, især en 👤Atterbom, prøve selv paa at digte efter den ny tydske og danske Vis, men Man maa vel befrygte, at det mest er Naturfilosofiens Løgtemænd de løbe efter. Findes der mellem dem Gemytter med renere og dybere Længsler, da skænke Gud dem naadelig med ►det Livets Vand, som slukker Tørsten evindelig.