Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Davids Klagesang

📌Israel! paa dine Høie
Ligger dit Smykke besudlet;
Hvordan er Kiæmperne faldne?
Lad det ei siges i 📌Gath,
Mældes paa 📌Askalons Gader,
At ei Philisternes Døttre
Sagnet skal vorde til Fryd,
Paa det, at ei Uomskaarnes
Qvinder skal glade hovere.
Eder, I 📌Gilboas Bierge
Væde ei Regn, eller Dug!
Offer ei voxe paa Agren,
Hvor monne ligge henslængt
Kiæmpernes Skiold!
Der ligger rustende 👤Sauls;
Olien salver den ei.
Ei af de Saaredes Blod og
Kiæmpernes Fedme umærket
Vendte sig 👤Jonathans Bue;
Ei kom uplettet tilbage
👤Sauls det udskikkede Sværd.
Liflige kiærlige vare
👤Saul og hans 👤Jonathan her,
Sammen de ginge i Livet,
Døden ei skilte dem ad.
488Lette de vare, som Ørne
Løverne lige i Kraft.
Græder, I 📌Israels Døttre!
Græder for 👤Saul!
Ham der saa lystelig svøbte
Eder i Skarlagenskind;
Ham, der paa Klædningen lod
Guldet til Smykke sig strøe.
Hvorledes fulde de Kiæmper
Midt udi Striden?
📌Israel! det var paa dine
Høie, at 👤Jonathan faldt.
Hierteklemt er jeg for dig,
👤Jonathan, Broder!
Liflig du var mig saa saare,
Og mig din Kiærlighed var
Mere vidunderlig selv end
Qvindernes Elskov.
Hvordan kunde de falde
Saadanne Helte!
Hvordan kunde fordærves
Saadanne Vaaben!