↩ Hoveddelen af det manuskript, hvor han beskriver sin erkendelse den 9. oktober, er en udlægning af kapitel 1-3 i ►Johannes Åbenbaring, dvs. de såkaldte menighedsbreve. Englene ved de syv menigheder tolkes af Grundtvig som reformatorer i historiske menigheder. Englen for den femte menighed er således udlagt som 👤Martin Luther, og da der hidtil har været ca. 300 år mellem reformatorerne, kan man vente den sjette reformator i Grundtvigs samtid. I ydmyghed for Gud må Grundtvig bekende: “jeg anseer mig selv som en Forløber for denne Menighedens Engel som 👤Hus var for 👤Luther” (►Michelsen 1956b, s. 73). Det, der er kendetegnende for den sjette menighed i ►Åbenbaringen, udlægger Grundtvig som sammenkædningen af det bibelske skrift om åbenbaringen med kristendommens historie – eller et arbejde som det, han netop sidder og skriver kladden til. Forudsigelsen om den nære fremtid havde Herren givet “mig Øie til at se”, fortæller Grundtvig (►ibid., s. 74). Sammen med efterårets læsning om korstogene (►ibid., s. 66-68) bliver det i Grundtvigs drømmende forestillinger til, at han skal være forbereder af et nyt korstog for kristendommens sag i sin samtid.