✂
►
Kommer hid, I Piger smaae!
Strængen vil jeg røre,
Taarer skal i Øiet staae,
Naar min Sang I høre;
260
(PS)
Om saa bold en Ungersvend,
Alle fagre Pigers Ven,
Sørgelig jeg siunger.
✂
168
►Vaaren er nu kommet nær,
►Dagene sig længe,
Vaaren har I Piger kiær,
Blomster groe i Enge;
Dog I skal i sene Aar
Mindes, at I saae ►en Vaar
Med bedrøvet Øie.
✂
765
(US)
Ak! thi før sig op af Jord
Blomsten kunde trænge,
Falmede en Blomst i 📌Nord,
Som skal mindes længe;
👤Willemoes var Blomstens Navn,
Og ei glemmes tunge Savn
Midt i Blomsterflokken.
✂
Han var Dreng, men stod som Mand,
Medens I var spæde,
Staae og slaae for Fædreland
Var den Unges Glæde.
Strømmen gaaer mod 📌Kiøbenhavn,
►
📌Kongedyb er Strømmens Navn,
Der blev Helten viet.►
✂
111
(VU)
Drengen voxte op til Mand,
Barnlig dog i Sinde
Maatte han paa Sø og Land
Alle Hierter vinde:
Sømænd ►bare ham paa Haand,
Og den ►fagre Liljevaand
Gav ham sin at kysse.
✂
169
261
(PS)
Gierne han paa Haand og Mund
Hende kysse vilde,
Lod sig ►og en liden Stund
Vel ►i Snarer hilde;
Men han var og blev en Mand,
Kiæk han ►drog til fremmed Land
Manddoms Værk at øve.
✂
Sælsomt i hans Aand det lød:
Hører du, det ►dønner!
📌Dannemark er stædt i Nød,
Kalder sine Sønner.
Og som gamle 📌Danmarks Søn
Fløi han mod det hule Døn
Fædreland at værge.
✂
766
(US)
Ak! den Giæve kom, og saae
Fædrelandet bløde,
►Hvor de stolte Snekker laae,
Var saa tomt og øde►;
Disse Snekker var hans Hjem,
Han ►opvoxed mellem dem,
Stred i deres Skygge.
✂
Dertil var fra Hedenold
Hid til sidste Dage
Disse Snekker ►
📌Danmarks Vold,
Vold foruden Mage;
Sorg og Harm i Heltens Sind
Maatte da vel ►gange ind,
Følge Ham til Graven.
✂
170
112
(VU)
262
(PS)
►Vinter leed og Isen brast,
Over brede Vande,
►
►Kristjan med sin høie Mast
Lod fra 📌Norrig ►stande
►,
Helten stod saa rørt i Sind,
Store Taarer faldt paa Kind,
Der han Snekken skued.
✂
Kiære Snekke, hilset vær!
Saa tog han til Orde,
Sømmelig er vist din Færd
Med de ►høie Borde;
Ak! men det er Hiertesorg,
At kun af den stolte Borg
Staaer et enligt Kammer.
✂
Høie Magter, I som slog
📌Dannemark med Jammer,
Lad mig til min ►Afgang dog
Boe i dette Kammer!
Men skal ogsaa det forgaae,
Lad mig først da ►Bane faae
Paa dets ►røde Tilje!
✂
Snekken seiled ►under Ø,
►Kiæmper var omborde,
Vikinger laae trindt paa Sø,
Dog den seile ►torde.
767
(US)
Vikinger sig flokked brat,
Leired sig i dunkle Nat
Om den prude Snekke.
✂
171
263
(PS)
Hist i Nord gaaer 📌Odden ud
Mellem høie Bølger,
Der blev Døn af stærke Skud,
►Kristjan ei sig dølger;
Men som ►gamle 👤Kristian
►Staaer han fast paa danske Strand,
Skiøndt hans Blod udrinder►.
✂
113
(VU)
►
📌Bretlands Viking, har du Mod
Til med mig at sande,
At du maatte give Bod
Til de danske Vande,
Bod til ►gamle Dannebrog,
Som du nys uheiset tog
Med saa ringe Møie►?
✂
►Snart ei saaes meer dit Flag,
Om for dine Skibe,
Hvad du gav for ►Kristjans Vrag,
Prisen skulde blive;►
Ringe blev paa Hav din Roes,
Om du fandt en 👤Willemoes,
Paa hvert Skib du borded.
✂
👤Willemoes! du maatte gaae
►Andet Hiem at finde,
Taarer i vort Øie staae,
Men de tør ei rinde;
Ak! thi ►vilde vi, at du
Skulde ►vanke her endnu,
►Kristjan overleve?
✂
172
264
(PS)
Herren var det, som til sig
Kaldte Livets Flammer,
Ved hans Tempel til dit Liig
Lave vi et Kammer,
768
(US)
Over dine ►Kiæmpebeen
►Reise vi en Bautasteen,
Give Stenen Mæle►.
✂
►Hører det, I Piger ⓘ
smaa!
I maae ikke græde,
Men naar over Eng I gaae
Mellem Vaarens Spæde;
►Binder da af dem en Krands
►Parrer Blomsterne ►med Sands
Til den Faldnes Ære!
✂
114
(VU)
Hvis det rørte Hiertes Sang
Hiertet røre kunde,
►Siunger den da mangengang
I de stille Lunde;
►Siunger den ved ►breden Strand
Naar hen over hvide Sand
Voven sagte triller!
✂ N.F.S. Grundtvig.