Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Optrin af Kæmpelivets Undergang i Nord

Hvad er dog Mandekløgt! jeg mente
I 👤Svend at fostre 📌Dannemark en Drot,
Som vilde Skjoldungnavnet atter hædre,
Og holde stadig ved den gamle Sæd;
Nu er han død, og al min Id forgæves,
Forgæves har jeg døvet stærke Røst,
Som kaldte mig til Hævn, – nu atter
Staar 👤Harald ene i sin Æt,
For 👤Gorms de tunge Drømme, Klerkens Spaadom
Jeg altid grued, og jeg gruer end.
Skal jeg udrydde Odins Slægt i 📌Danmark?
Og dog – er 👤Harald Odin værd? og jeg!
Er jeg da ikke og af Odins Stamme!
Du selv mig kalder 👤Harald! Vel! jeg kommer,
Og drikker Arveøllet efter 👤Svend.