↩
VIIThi griber jeg, o Skjald! de stærke Strænge,
Og Mange ræddes for den hule Lyd,
Men Lyde, som fra 📌Nordens Gravhøi trænge,
Ei smelte kan, som Tonerne fra 📌Syd,
Og vovede jeg Strængen at nedstemme,
Og dæmpede jeg Røstens hule Klang,
Betydningsløs da blev mit Liv, min Sang,
Thi ►ikkun dybt i 📌Norden jeg har hjemme.