Grundtvig, N. F. S. Til Biskop Balle, den kristelige Olding, paa hans Fødselsdag den 12te October 1809

95

Til

Biskop 👤Balle ,

den kristelige Olding,

paa hans Fødselsdag

den 12te October 1809.

Oldinge, som vel forestaa, skulle holdes dobbelt Ære værd, mest de som arbeide i Ordet og Lærdommen.

👤Paulus.

1

Med skærpet Blik at trænge dybt i Livet,
Erkiende hvert et Guddoms lyse Spor
Som knytter Himlen til den faldne Jord –
Blev Skjalden fra det Høie naadig givet.
Og skulde han da ei opløfte Røsten
Naar han paa Jorden skuer Ædles Gang?
Saa hilses jo den gyldne Sol i Østen
Af Himlens Fugle med en liflig Sang.

2

At se en Mand, som gennem Verdensvrimlen
Sig mandig skød og kæmpede for Gud,
Hvis Lyst og Lov var Jesu Kristi Bud,
Hvis Borgerskab var altid høit i Himlen;
Som vakte Slægten med sin Stemmes Torden,
Og gav det angergivne Hjerte Fred;
Det er at se et Skin af Gud paa Jorden,
Det er et Syn, som Engle glædes ved.

3

Den Mand har 📌Danmark set i Dig, du Gæve!
Og skuer end som Olding Dig med Lyst,
Dit Minde bygger i hver Ædlings Bryst,
Og for Dit Held til Gud sig Bønner hæve:
De løfte sig, som min, fra dybe Hjerte,
Nedbede Held for Dig og for Din Æt,
Nedbede Lindring for Din indre Smerte,
At rene Hjerte og maa vorde let!

4

96 Din Fødselsdag henskrider mild og rolig,
Ei luende som i den unge Vaar,
Thi Sommeren maa dø i Efteraar,
Men nærmende sig Vinteren fortrolig.
O maatte nu Din sidste Tid henile
Saa ren og kølig, som Din Dag i Høst,
Indtil engang, i dybe, søde Hvile
Dig skænkes Det, som var Dit Haab, Din Trøst!!

Grundtvig.