Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Lidt om Hr. Doctor Gustav Ludvig Baden

📌Nordens Gudelære er (har jeg sagt) den herligste Form, hvorunder noget Menneske har fremstillet det Evige og dets Modification i Tiden. Hvad den mangler, kunde ingen Dødelig give den, og Ragnaroke maatte kommet, dersom ei en renere Søn af Alfader end Odin var steget ned til den længselsfulde Jord, havde nedstyrtet Aserne fra deres uretmæssige Trone, frataget Jetterne den giftige Braad, oppustet den døende Guddomsgnist til en hellig, brændende Lue, og saaledes forsonet Jorden med Himmelen. Dette er den store Gudfrygtigheds Hemmelighed, som Vola ei kunde vide, som Døgnet ei vil vide.