Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Æsthetisk Litteratur. Baggesen

I Jeppe findes ei faa komiske Tanker ja endog nogle komiske Stillinger; men hine drukne i et Hav af Ord, og disse staae uden al naturlig Forbindelse. At en Bonde slænges fra Gaarden, slaaes med sin Kone, gør nogle dumme Streger, bilder sig ind, at han er død og hans Hest Borgemester, sælger Kød til en Hund og vil siden sælge ham til Soldat, ere saa uensartede Ting, at de ei lade sig samle i een komisk Ide, og deri ligger allerede tildels Grunden til det Sidste. At her ere blevne 10 Sange isteden for en, foraarsager det Første. Mangelen paa naturlig Forbindelse skue vi ingensteds klarere end i Jeppes Handel med Hunden sat ved Siden af den med Jøden og Hoffolkene; thi begge Stillinger ere hver for sig komiske; men træde i aabenbar Strid, 264da det er Jeppe som trækker af med Hunden, men Digteren som kræver Stokkepryglene.