↩ thi slige hurtige Omskiftelser ere hos ham ingen Sjeldenhed. Tage vi nu Alt for Alvor, da er det ret morsomt at see, hvilket stort Maal af Ædruelighed 👤Baggesen her fordrer hos Digteren, og hvor vred han er paa Drankerne 👤Tieck, 👤Schlegel, 👤Oehlenschläger, ja selv paa Mesterdrikkeren 👤Goethe for deres ubesindige Fylderi. Det Hele synes at være blevet til i et Øjeblik, da 👤Baggesen ret levende følte sin Mangel paa Heelhed, men, isteden for at erkende Mangelen som et Savn, vilde prøve paa at opstille den som et Særkende paa det sande Digtervæsen. At hin Følelse, naar den stundum ret sammensmelter med hans Bevidsthed om egen digterisk Natur, maa avle saadanne Øjeblikke er nødvendigt; men at 👤Baggesen vil forevige deres Minde er besynderligt.