Grundtvig, N. F. S. Æsthetisk Litteratur. Baggesen Giengangeren og han selv, eller Baggesen over Baggesen, med et Tillæg.

Opholdet i Danmark 1806-1807

I august 1806 vendte 👤Baggesen for en stund hjem til Danmark, og fik en værdig modtagelse. Kort inden hjemkomsten var Samling af fortjente danske Mænds Portraiter ved 👤G.L. Lahde udkommet, hvor Baggesen får følgende skudsmål i en artikel af 👤Rasmus Nyerup:

“Den Plads, som ved 👤Ewalds Død blev ledig paa den danske Parnas, er man temmelig enige om, kan blant alle norske og danske Digtere ikke tilkomme Nogen med større Ret en 👤Jens Baggesen. Ved sin allerførste Fremtrædelse paa Digterbanen nød 👤Baggesen ogsaa strax en Modtagelse, som vel aldrig i Danmark før eller siden har været saa ung en Forfatter til Del” (Nyerup 1806, s. [3]).

Opholdet i Danmark skulle have været kort, men 👤Baggesen blev 10 måneder i København, før han drog til sit hjem og sin kone i den franske by Marly uden for Paris. Hans besøg havde udviklet sig i en skandaløs retning, idet 👤Baggesen og 👤Sophie Ørsted efter sigende havde etableret en upassende intim forbindelse. 👤Sophie Ørsted var 👤Oehlenschlägers søster og gift med juristen 👤Anders Sandøe Ørsted, i hvis hjem 👤Baggesen havde opholdt sig. Skandalen blev ikke mindre, da han i 1808 udsendte samlingen Heideblumen med referencer til 👤Sophie. 👤Baggesen blev herefter lagt på is i Danmark. Alt dette er Grundtvig selvfølgelig klar over i 1809, da han skriver sine anmeldelser.

Årene 1806-1809 var for Baggesen en produktiv periode med flere selvstændige udgivelser og bidrag til tidsskrifter (Plesner 1943, side 30-33 og 120-129). Skiemtsomme Riimbreve og Eventyrer og Comiske Fortællinger (begge 1807) var samlinger af tidligere arbejder, mens Giengangeren og han selv blev skrevet og udgivet i 1807 i København. Den sidste er en skarp, kritisk satire over tidens litterater, åndløsheden i poesien og ikke mindst en selvudleverende dom over hans eget hidtidige forfatterskab.