Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Nordens Mytologi eller Udsigt over Eddalæren for dannede Mænd der ei selv ere Mytologer

XIXAt 📌Tydsklands Smaasiæle, fulde af Nasionalismens urene Bærme, stedse med misundeligt Øie skelede til 📌Nordens genfødte Guder, var saa naturligt, at Man aldrig ændsede det, men hørte gennem 👤Gräter og 👤Herder det høreværdige 📌Tydsklands Broderjubel. Da derimod en 👤Adelung, der eier et vist (maaske ikke lidet) Navn, nedlader sig til at være Ordfører, trykker sin Myndigheds Segl paa længe glemte Usselheder, og ved de uværdigste Fordreielser søger at kaste Sandsynligheds Skin paa de urimeligste Paastande,*Kun et Eksempel vil jeg anføre. 👤Adelung opstiller 📌Nordens Gudelære omtrent som den svagsynede 👤Dalin, med den Grille at ville smedde den til Kristendommen, fortolkede den, og nu tilføier Han: Dette er lige efter Vøluspa (!!!) og at Ingen skal tro, det er mit Værk, vil jeg henvise til 👤Dalin, lettroende Ihukommelse, som netop har samme Fremstilling og beviser (?) hvert Led, af Edda selv. Er dette Uvidenhed eller Skamløshed, eller en Blanding af Begge? Sikkert det Sidste, thi 👤Adelung kan aldrig have læst Vøluspa, og snakke saa om den. da nødes jeg til at svare Ham i hans Eftersnakkere, hvad salig 👤Thomas Bartholin fordum svarede 👤Huet paa Originalen til 👤Adelungs Kopi: mendaciorum congeriem paucis lineis effutitam redarguere proclive esset, si odiosæ controversiæ XXinsistere luberet. Vil Man sige, at saadant Svar er ei humant, da har Man maaske Ret; men sandt og fortjent er det, og Humaniteten (saaledes som den almindelig forstaaes) er saalangt fra at være min Afgud, at jeg meget mere agter den for en honningblandet Gift, der, udstrømmet fra den vrange Oplysning, truer at søvndysse det Ædelste hos Mennesket: glødende Varme for det Hellige og Sande; thi vist maa denne stundum yttre sig som dyb Foragt for det Usle. Vil Man derimod undskylde 👤Adelung, som Han undskyldte 👤Snorro, og sige at Han, langt fra at tro, det var Sandt Han skrev, kun skrev det for Spas, da antager jeg med Glæde denne Mening, og tør tro, at en saadan Gætning er fordelagtigere for Hans end for 👤Snorros Eftermæle.