Grundtvig, N. F. S. I Anledning af mit Syns Mistydning

1092

I Anledning af mit Syns Mistydning.

(See Stykket om mit Maskeradebal i Skilderiet No. 66.)

1

Meer end man veed,
Trænges og taaler
Ygdrasils Ask.
Høit bider Hjorten,
Trøsket er Siden,
Nidhøg gnaver for neden.
Grimnismal.

1

Hvorfor mon 📌Danmarks Tale lød
Ved Siden af de Gamles Sange,
Ifald jeg troede Kraften død,
Og Jorden gold i 📌Nordens Vange?

2

Nei, vække vilde jeg den Aand,
Der slumrede i Fortids Grave,
Og derfor grov min svage Haand
I Bautastenen Runestave;

3

Men er jeg feig, fordi jeg ei
Tiltroer mig Vegtams høie Galder,* At Odin reed som Vegtam til Helas Bolig og vakte ved galdrende Runer den Halvdøde, Sneebedækkede, skulde dette behøve at anmærkes?
Og seer vel den, som skuer ei
Tungsøvned' Hela i vor Alder?

4

Jeg føler det, om 📌Nordens Træ
End stod med tørre, visne Grene,
Et nyt dog i det Gamles Læ
Opvoxed' vist blandt Klippens Stene;

5

1093Men, synker under tunge Vægt
Den gamle Eeg i Baalets Flamme,
Da ligefuldt dog vee den Slægt,
Som falde laer den gamle Stamme!

6

Jeg henrykt skuer hver en Gnist,
Som minder mig om Oldtids Lue;
Men – Valhal faldt ved Lokes List,
O maa da 📌Nordens Søn ei grue!

7

Naar Ormen gnaver Træets Rod,
Da maa, trods Ørnens ædle Vrede,
Det falde, hvis i Mandeblod
Ei drukne, dødes kan den Lede.

8

Vil Nidhøg Luxus med sin Hær
Fra 📌Danmark flye til fjerne Lande;
Da skal i Ly af 👤Fredriks Sværd
Den gamle Eeg urokket stande.

9

Men, hist i Salen seierriig
Uhyret klædte Herresæde,
Og derfor lød ved 📌Danmarks Liig
De gamle Heltes Sørgekvæde.

Nic. Fred. Sev. Grundtvig.