↩
Thi du var en Søn af den herlige ►Old,
Som ►blindede Nutid ei mægter at skue.
Naar Sværdene lød paa det ►buklede Skiold,
Da blussed dit Mod, som fortærende Lue;
352Og naar du hiemvendte fra Fare og Strid,
Da skued du Møen saa kiærlig, saa blid;
Men ►stundede dog efter Heltenes Leie.