Grundtvig, N. F. S. Maskeradeballet i Dannemark 1808. Et Syn

19Kristne og Hedninge sloge Krinds om Liget og kvade i Kor:

Ja Fader! tro,
Vi stod og stred,
Og højt vi lo,
I blodig Sved.

Men ve den Svend,
Og ve den Mø,
Som saa Dig dø,
Og lever end!!!

Baalet tændtes midt i Salen og viedes med Korsets og Hammerens Tegn under Korets Kvad

Høje Odin! Hvide 👤Krist!
Slettet ud er Eders Tvist,
20Begge Sønner af Alfader.
Med vort Kors og med vort Sværd,
Vies Eder Baalet her,
Begge elskte I vor Fader.

Tre Gange bares den Døde paa Skjolde rundt om Baalet, og Koret kvad:

Os Guderne sende,
At hædre dit Lig.
Til Aske vi brænde,
O Elskede! Dig.

En Høj vi skal rejse
Paa smuldrede Ben,
Og paa den skal knejse:
En varslende Sten.

21 Den Høj skal ej lægges af Jord eller Muld
Men af Sølv og af Guld,
Men af Silke og Lin,
Begydt med den skummende Vin,
Og af Skarlagen rød,
Og af Fraadsernes Kød,
Saa Guderne bød.
Paa Højen vi rejse en Bavtasten
Af Dødninge-Ben,
Af Hormænds-Ben,
Af Horkvinde-Ben,
Af Nidinge-Ben,
Og den Bavtasten
Skal stande i Nord,
Til forældede Jord
Opløses i Damp.

Liget lagdes paa Baal. Flammen omsnoede hele Følget, og Alt forsvandt.

22
23
24