Grundtvig, N. F. S. Maskeradeballet i Dannemark 1808. Et Syn

12 Oldingen tav. Et Øjeblik stod Skaren som grublende; men nu lød det i Salens øvre Ende:

Glaubt nicht auf solche dumme Dinge!

og i den nedre:

Tro ej Selotens mørke Lære:
At Himlen er den Glade vred!

Fordobblet vendte den vilde Fryd tilbage.

End ravede Gubben en Stund, støttet af sin ædle Ledsager, og hans mandige Følge; men – Dødninguret slog sit tolvte Slag, og livløs nedsank den Gamle med sine tro Sønner blødende trindt sig. Stort var Faldet. Salen rystede som Blad i Storm, og Skræk udpustede Livsaanden af de Dandsende. Gispende fore de til Hel.