✂ 12 12 (PS) Oldingen tav. Et Øjeblik stod Skaren som grublende; men nu lød det i Salens øvre Ende:
✂ ►Glaubt nicht auf solche dumme Dinge!
✂ og i den nedre:
✂
►Tro ej ►
ⓘ
Selotens
mørke Lære:
At Himlen er ►den Glade vred!
►
✂ Fordobblet vendte den vilde Fryd tilbage.
✂ 144 (VU) End ravede ⓘ Gubben en Stund, støttet af sin ædle Ledsager, og hans mandige Følge; men – Dødninguret slog sit tolvte Slag, og livløs nedsank den Gamle med sine tro Sønner blødende ►trindt sig. Stort var Faldet. Salen rystede som Blad i Storm, og Skræk udpustede Livsaanden af de Dandsende. Gispende fore de til ►Hel.