↩ Af Grundtvigs ►dag- og udtogsbøger fremgår det ofte, hvilke forfattere han ikke bare har læst, men også fundet så interessante, at han har skrevet uddrag eller oversættelser af dem. Når man skal indkredse Grundtvigs (historie)filosofiske baggrund, må man vende blikket mod Tyskland, hvor det er navne som 👤Herder, 👤Fichte, 👤Schelling, 👤Schiller og 👤Goethe, der springer i øjnene. Hertil kommer naturligvis Henrich 👤Steffens, der i vinteren 1802-1803 introducerede Grundtvig (og mange andre, der fulgte hans forelæsninger) for de tyske filosoffer og digtere. I 1805 ejede Grundtvig også den udgivelse, hvormed 👤Steffens fulgte op på forelæsningerne, ►Indledning til philosophiske Forelæsninger, København 1803. Bogen har nr. LXXII (72) i den unge Grundtvigs bogfortegnelse fra 1805: “Optegnelse / paa / de Bøger / Jeg ejer / og / ejende vorder / begyndt / d. XXde Decbr / MDCCCV / Nikolaj Frederik Severin Grundtvig / Ludimagister Egelökkis” (fasc. 501).