↩ Selv om den forelæsningsrække, som 👤Henrich Steffens afholdt i vinteren 1802, ved udgivelsen i 1803 havde overskriften ►“Indledning til philosophiske Forelæsninger”, rummede den meget andet end traditionel filosofihistorie. Det filosofiske bestod både af en naturfilosofi og en historiefilosofi, hvor 👤Steffens anskuede den historiske gang fra mytologisk tid frem til sin egen samtid. Sidste forelæsning drøftede også geniets rolle i menneskehedens udvikling. 👤Steffens fremstillede et forløb, der var styret af verdensånden. Denne verdensånd var et fænomen, der var mere magtfuldt og mere omfattende end de antikke guder, og som også havde frembragt 👤Kristus. Samtidig havde 👤Steffens gjort sig tanker om kunst og litteratur. Han mente at kunne se en sammenhæng mellem historiens stade og poesiens former på et givet udviklingstrin. Han talte ligefrem om en tid før: