Grundtvig, N. F. S. Bekjendtgjørelse

Fasc. 497,1

Indhold

S. 298-299 ( Dag- og Udtogsbøger, 1 s. 140-141) findes en kladde, der afviger en del fra renskriften. Få korrektioner.

Om denne kladde forklarer Grundtvig ( Dag- og Udtogsbøger, 1 s. 141): “Ovenstaaende var bestemt til Indrykkelse i Politivennen, men forandredes saaledes ved Renskrivningen –” Herpå følger s. 299-300 ( Dag- og Udtogsbøger, 1 s. 141) hvad der må være en afskrift af den renskrift, der blev sendt afsted til Politivennen. Der er i afskriften ingen rettelser. Den trykte tekst udviser få og ubetydelige afvigelser fra afskriften.

Både kladde og afskrift er fuldstændige.

Indholdsregesten i Registranten henviser til Udvalgte Skrifter 1 1904 s. 61.

Datering

Ifølge Grundtvigs egenhændige datering er såvel kladde som afskrift skrevet den 20. juni 1804.

Omfang og struktur

Siderne indgår i et læg, der består af 16 sider i 8o. Målene er ca. 16,6 cm × 10 cm.

Tilstand

Manuskriptet er komplet og dets tilstand er god. Alle blade er beskrevet og pagineret.

Papir

Papiret er kraftigt og svagt gulligt. Der er vandmærke i form af en krans, som forneden er udstyret med en sløjfe. I centrum af kransen findes en skjoldformet figur, som rummer et mønster, der minder om murkreneleringer. Skjoldfigurens top er udformet som en kapitæl.

Skriveredskab

Blækket er brunligt og skriften tydelig.

Hænder

Der findes ingen fremmede hænder i manuskriptet. Håndskriften er regelmæssig og fremstår med vekslende styrke.

Brug og behandling

Ms. udgivet af 👤Holger Begtrup i Udvalgte Skrifter 1 1904 samt af 👤Gustav Albeck i Dag- og Udtogsbøger 1.