Et Særsyn i det nittende Aarhundrede.
✂ Neppe skulde man troe, at der paa en Tid, da der dog ikke blot skrives meget, men ogsaa giøres meget til ►Skolevæsenets Bedste – kan gives en Bye – end sige et Sogn – i Danmark, hvor man i en Række af Aar, har maattet ►savne al Sko4754leundervisning, og dog er det Tilfældet. – I ►et vist Sogn paa 📌Falster, har i de sidste 10 Aar ingen ►Skoleholder været, thi saalænge er det siden, den sidste derværende ►blev blind, og ophørte at forrette Embedet. ►Vedkommende vægrede sig ved at indsætte en ny – som man siger – paa Grund af, at den Gamle ej kunde undvære ►Skolelønnen. Dog, det er ikke ►troeligt, thi skiøndt en saadan Handling kan synes at tilhøre et følsomt Hjerte, bærer den dog neppe Præg af Fornuftens Stempel, og Medlidenhed med eet Individ, paa et helt Sogns Ungdoms Bekostning, ►vorder – ►efter mine Tanker – neppe retfærdigt. – ►End mere, det er 3 Aar siden, ►bemeldte Gamle døde, og endnu er ingen ny – uagtet alle Opfordringer – indsat. – Hvad Under? om i et saadant Sogn, det Tilfælde har indtruffet, at en, der ►antegnede sig til Konfirmation, ►ej endnu kjendte Bogstaver; – thi var der end – som man maae formode, skiøndt man ej indseer det – de meest gyldige Grunde til denne 4755 ►skadebringende Opsættelse, bliver det dog stedse sørgeligt, at Oplysningen maa taale et saa voldsomt ►tilbagevirkende Stød, paa Steder, hvor den saameget kunde behøve uafbrudt Fremskriden. – Hvor nedslaaende maae det ikke være for Stedets oplyste ►Religionslærer, at see sine Bestræbelser tabe saameget af den tilsigtede Nytte? da en stor Deel af hans Menighed er ►uskikket til at modtage hans Undervisning, den han ikke kan ►nedstemme til Skoleholderens første Funktioner.
✂ 📌 ►Udbye Præstegaard ved 📌Præstø ►d. 5 d. 1804.
✂ Nic. Fred. Sev. Grundtvig.