PHÆNOMENON PARISIENSE
ELLER✂ Sandferdig Relation om den Synderlig Himmelens Constellation oc Constitution, som af Collegio Mathematico Regio Parisiensi er observerit, oc beschrefvet udi Paris den 7. Novembr: stil: nov: 1678. af Frandsøesche paa Tydsche udsat, oc nu paa dansche ofvergifvet, hvilchet hafver sig J Sandhed, som følger:
✂ Anno 1678, den 7. Novembr: stil: nov: der alle Mathematici til Paris vare med Globis, Tubis, Astrolabiis, oc andre instrumenter forsamlede in observatorio Academico om afftenen Klochen 10, repræsenteredis himmelen udi denne Sær oc Synderlige Constitution oc forschrechelig gestaltt, Nemlig
✂ 1. Fire Krigsheste med Ryttere saais J de fire himmelens hiørner, en hvid Rytter J Sudost, en rød J Sudvest, en Sort J nordvest, oc en bleeg J nordost, som blefve satte, saa som at holde en sterch Vact der himmelen begynte at staae J Lius lue.
✂ 2. Dernest ankom først Vulcanus med Fransk Liberie paa himmelens Theatro fremridendis, oc sprudendis lutter ild oc lue, hand giorde strax alliance oc accord med Apolline oc Neptuno, at de schulle staae hannem bie udi et tog, hand ville anfange imod Manen [och] hendis sphæram.
✂ 3. Manen eller Luna giør strax der imod Alliance med de fem planeter, (thi Biscop Mercurius holt daa med Vulcano) [giørende] dennem stoere løffter, baade at schaffe subsidiar penge, saa oc aldrig at giøre fred imod sine allierede planeters samtyche.
150✂
plages han af de mest tilintetgørende planer,
og
skønt han undertiden for en stor del er død,
lever han dog af andres død,
uvidende om,
at menneskeheden er forgængelig,
og
en ringe omstændighed blandt alle,
og det er lige meget,
om han lever eller dør,
skønt
hans død er nyttigere end livet.
Men omsider døde han,
og Snarefrod
ophørte at være blandt de levende,
idet nogle foretrækker faklen for glæden,
og dannebrogskorset
for navnet.
Eftersom vognen kører det offentlige,
og den døde gik bort,
dette epitafium
til erindring om sagen:
Han fylder ikke hele denne grav,
som hele Nordens
røverier ikke kunne fylde,
hvor han gik bort, er der en ed.
✂ 4. Strax indfaldt Vulcanus J Manens stat oc sphæram, oc tog ilde af sted med rof, mord oc brand, oc
✂ [5.] Til Søes conjungerede sig Apollo med Vulcano, saa de begge anfalder Lunæ schibsflode, men som Manen stoed sig dapper J det søeslag, giorde strax Apollo fred med Manen, oc falt saa vit fra Vulcani partie, at hand ville sidde neutral, oc forføyede sig hiem til sin sphæram oc Parlamenter, hvor hand har lefvit udi god fred, indtil nu hand tog sig fore at være Mediator, daa Vulcanus ved nogle Jesuitische Stellas nebulosas (somme meene at caput Medusæ self var med J denne conspiration) giorde conspiration imod Apollinem, oc ville forgifvit hannem, men himmelen har aabenbaret / ditte forræderie, saa begge [Apollinis] Parlamenter har noch at giøre, at inqvirere i samme conspiration.
✂ 6. Der Vulcanus saae sig nu forlat af Apolline, drager hand ey alleene Neptunum, en ypperlig Krigsmand, (hvis Raadgifvere ere forsictige oc hans Krigsmænd troe oc dappere) udaf sine skiær oc klipper til sin succurs, men endoc den Biscop Mercurium, som J lige maade falt ind J Manens sphæram; dog Mercurius ved bedre information oc persvasion slog Sig fra Vulcano, oc gaf sig J alliance med de andre 6 planeter, effter Saturni tilschyndelse.
✂ 7. Mens Neptunus, som hafde opbaaret mange penge af Vulcano, holder endnu fast ved Vulcano, oc derofver hafver Neptunus lidet stoer schade baade til Søes paa sin flode, oc til Lands har hand forliset mange byer oc Lande af sin Sphæra, enddog hand imod mange tønder gulds opbørsel har iche giort Vulcano nogen synderlig bifald, eller merchelig assistence, viidere 152 end hand ville døsset Solen J søfne, ved et gifftermaal med Neptuno oc Lucida Lyra, oc hand indfalt uformodet, uden feydebref J Martis absentis et bello Vulcaniano impliciti sphæram, om hand J det ringeste kunde giøre een diversion, hand kom først som en ven eller reysendis, hand kiøbte for Sølf oc penge udi Vertshusene, men begynte omsider oc effter haanden at handle fientlig oc bemegtige Sig stederne; der Mars ditte fornam, er hand ved sin scharpsindighed oc dapperhed kommen hadstig oc hofvitkulds paa Neptunum, som hafde indqvarteret sig J Martis sphæra; Mars fører sine Soldater paa Vogne, kom uformodentlig med sine Dümlings Bynder oc slager strax Neptuno 4000 stierner fra, oc Jager de andre hofvitkulds udaf sin sphæra, strax indfalder Mars J Neptuni sphæram, oc tager hannem mange byer oc ste -/der fra, indtil hand nu gandsche har udryddet Neptunum af den sphæra, som hand tilforn hafde taget fra andre Planeter.
✂ 8. Oc ditte tog udrettede Mars saa meget dis Lycheligere, fordi Solen med sin flode, saa oc til Lands, samt Venus oc Mercurius iligemaade assisterede Marti udi ditte tog; disse 3 allierede Planeter Mars, Venus oc Mercurius har formedelst dieris troe oc dappere militarische stierner icke lidet nogen Synderlig schade paa dieris stierners Armee, thi de bruger forsictighed, oc mandighed;
✂ 9. Mens Solen har baade vundit og tabt, Jaa fast meere tabt end vundit; vel hafver solen beholdet seyr udi tvende søeslag, oc taget eendeel schibe fra Neptuno, Jaa indjaget hannem inden schiær oc Klipper, mens til Lands har solen, naar hun regner sin bekostning oc 153 undersaatternis Ruin, meere tabt end Vundet, hvilchet dog mest er foraarsaget ved sine Generalers, Commissariers, Raads oc Officerers utroschab, forræderie, gierighed, ugudelighed, daarlighed, uforsictighed, sicherhed, søfnactighed oc falshed. Saa at dieris Høfvitzmand Pegasus er allerede afdanchet, oc sat udi arrest for forrederie, hans Svoger Centaurus, som er Jegere, men rider paa een Tørchische hest med en Uhrhane paa haanden, item Hinnulus, som dog iche breger som et Kid, men schraaler som en Cartou Støche, Nimbosus Orion puster Solens guld til sig ved en Sudost Vind, Ursa Major seer ichun med et skiæl og schief øye; Draco ruinerer oc opbrænder solens sphæram, de ere alle gierige, uforstandige, oc een deel forrædere; Mens den ypperlige stierne Phænix stach de alle effter, til de fich hannem hart ad caputerit, dog benaadet med fengsel, (for hand var / dem for tredsch) paa dit de kunde effter egen tyche raade oc rutte med Konge oc crone, med Land oc rige; Nogle vil sige, (dog Jeg troer det aldrig, oc holder dit chun for et løgnactig spargament) at Cassiopeja conspirerer saa hemmelig med dennem, at hun vil hafve sin Søn Perseum til regieringen J steden for Solen, som dog udi Sig self er meget from, (Jaa alt for from) Regenter; Men som Astronomi hafver nu Saa observerit Solens maculas, daa er oc ditte en plæt udi Solen, at hun holder iche scharp justitz oc disciplin ofver sine stridende stierner, saa de faaer saa got som ingen straf for rof oc ran, for hoer oc mord, saa de handler langt verre end stiernerne ofver Tyrchens horizont, end oc J Solens egen sphæra, som forleden en stierne Arcitenens eller Capella lod en torden straale ofver Ydsteds horizont nedfalde, paa en barselqvinde oc hendis Foster chun for en dyne at røfve; oc at Solen iche schal høre ilde for saadant barbarische og ugudelige 154 vesen, er Solens Svend Phaëton, som schrifver aviser, befalet at smyche ditte ugudelige Styche oc medfart med en høflig stiil oc complemang, saa at samme forschrechelige medhandling blef ichun kaldit en irring oc misforstand imellom Borgerschabet, oc Soldatesqven; Derforuden, naar andet uretferdigt oc utilbørligt passerer, som naar Solen lider merchelig schade oc nederlag ved forræderie eller misforstand, daa maae sligt iche komme J couranterne, men schal enten ties eller undschyldes, dog den ærlige, fromme oc redelige soel kand intet der til, men ved saadanne stellas nebulosas har solen lidet stoer schade, oc hafver mist ved uforstandighed meere end ved fiendens Neptuni mact mange 1000 Krigsstierner, oc har forlaaret en deel byer oc steder af sin vunden sphæra. Endoc fordi solen hafver chun faae indfødde oc troe stierner til Generaler, Raad / oc Officerer, men Bruger mange fremmede stierner, opkomne fra Sønderpolen, som ere fremmede J Raad, J daad, J drifft, J forretning oc gierning, (dog een del fremmede stierner ere oprictige, dappere oc upaaklagelige) oc Solen forbigaaer offte mange indfødde adelige stierner under nord-polen, hvorudofver hun lider schade oc afbrech af fremmede stierner, saasom af Sirius, Procyon, Hydra, Corvus, Serpens oc andre, som først vare Jegersvenne, Jactdrenge, Hychlere, Tallerchenslichere, oc trappestrygere, men ved Hychlerie, narreverch, oc Pegasi svogerschab ere høyt ascenderede paa Solens sphæra, hvilche forvender solens hierte oc dreyer den som de lyster, indtil Solens sphæra ved ulidelig udsuelser oc beschattelser ruineres, oc ved den langvarende oc schadelig Officerer Krig slet ødeligges.
✂ Signum Leonis hafver lenge stadit sig vel, men lod sig forleden ofverrumple af Neptuni stierner [i] Bag-huset, 155 solen til stoer schade, foruden det at Neptuni Cappere har giort Solen paa Sine strømme stoer afbrech oc schade paa schibe oc gotz. Her hos Sigis Neptunus forvist at bestiche med foræringer Solens Raad, Generaler oc Officerer, fornemmelig de, som ere udi Svogerschab med Neptuni stierner, saa at tiden forsømmes, schatterne formeeris, Officererne belønnis, men intet udrettis. Thi Solen begynder aldrig saa snart at gaa in Libram, før scorpionen oc schytten udseer Sig vinter qvarteer, dog Obriste Cygnus staaer sig vel, oc er een god partiegengere; Begge Generaler Bootes oc Hercules med mange andre ere troe og dappere. Men Gud gifve, at de falsche og vildfarende stierner schulle icke giøre større schade, end de gode oc retvirchende kand formaae at udrette gafn. Gud opliuse Solens øyne, at den ville removere de schadelige stierner af sin sphæra oc commissaritet nemlig Lepus, Lupus, Delphin, Pavo, Hydrus, Deltolton oc Foucan oc sette andre, som ere troe oc forstandige J dieris sted oc stelle.
✂ 10. Der nu ditte saa passerede J Solens [horoscopo], daa spiller Manen ligesom Banqveroth oc under hatten med sine allie-/rede Planeter, fra hvilche hun apostaserer, oc enddog de alle hafde assisterit manen in Agone mod Vulcanum, Apollinem oc Mercurium, dog giør Manen (saasom hun er ubestandig J sine [qvarteer-] schiffter oc løffter, hvilchet noch kand erfaris af de mange pletter j manen, som gemeen mand kalder kaaltifven) svigactelig fred med Vulcano, imod alle Allierede Planeters raad, vilie oc samtyche.
✂ 11. Vulcanus continuerer samme sin snildhed, oc spiller sit verch saa tredschelig, at hand tillocher Jupiters Ambassadeur til fred med Sig at indgaae, u-anseet Jupiter har 156 liid stoer schade, oc mist mange byer af sin sphæra, Thi hand er heel seen udi sin affaires (mueligt den tunge Spansche krigskappe dit forvolder) saasom hand gaaer sin gang J 12 aar, hvor udofver hand intet remarqvabel har udrettet, J ditte tog imod Vulcanum sin naboe; dog har end Jupiter iche fremsent fredens ratification, saa at alle Planeterne formeener den fred iche at vorde bestandig, oc at det er iche endnu J dit kar, som det vil giøres J. Til med har Planeterne ditte bag øret, at betale Manen sin falsche frafald, at Luna bør at bringis til den devotion, at hun maae vist tage sin blaa skipper hue af, oc bede de allierede Planeter om forladelse for sin hemmelige oc forrædische apostasia.
✂ 12. Fremdeelis bruger Vulcanus sin snedighed, at hand vil indgaae en particulair fred, endocsaa med Saturno sielf, som oc er heel seen, og intet activ, hand udretter saa got som intet J marchen, imod Vulcanum sin mectige fiende, eller imod sine Rebellerende, thi Saturnus gaar sin gang J 30 aar, (Gud forbiude at krigen schulle vare saa lenge), hand lefver J Juel oc gode dage, han giffter Sig, giør barsel, dantzer ballet, og anslaaer comædie, oc lader imidlertid mange lande oc Guds børn ruineris af Vulcano, som spruder ild oc mord, hvor han fortfarer; der faldt et stierneschud J gaar J Cantzelers huus her J Paris, som berettede, at freden var paa himmelen saa nær rigtig imellem Saturnum oc Vulcanum, dersom ichun Saturnus ville tillade Vulcano fri durchmarchering igiennem hans Sphæram, at hand maatte gaae ned J de andre Planeters horizont, at assistere Neptuno, som nu self sigis, at hafve en nye armee paa beenene J fuld march, som schulle komme ned ofver / Curlands horizont, oc gaae bag paa Solen, Mars, Venus oc Mercurius, Jaa paa Saturnum self. Men 157 alle Planeter, Jaa gandsche Galaxia vil forsichris om, at Saturnus er aldrig saa falsch oc forredisch imod de allierede, som Luna var.
✂ 13. Fornemmelig fordi Pan oc Orpheus tvende himmelmectige Stierner, som regiere ofver Beyers oc Hannovers horizont hvilche hid indtil har siddet neutral oc chun med sig self giort en defensive dupel alliance, schal hafve lofvet at assistere Saturno, om Vulcanus griber hannem for hart an. Til med Apollo med sine Parlamenter har lofvit det samme; Gud gifve løffterne maatte holdes, saa vil mand formode, at Vulcanus faar aldrig den begierte fordømmelig oc forderfvelig ruinerende fremgang.
✂ 14. Dog schal Vulcanus hafve lofvit Neptuno, at hand aldrig vil giøre fred med Saturno oc solen, eller med de andre Planeter, før Neptunus faaer fuldkommelig restitution, (som er umueligt) oc satisfaction for sine enten indtagne eller ruinerede steder, lande oc byer; oc før hans Svoger Hesperus, som er fordrefven af sin førstendomme, oc logerer J Solens horizont ofver Hamborg, vorder fuldkommelig restituerit, hvilchet har lang udseende, saa at freden imellem de allierede planeter, oc de andre Sønder-pols stierner siunis at være langt borte.
✂ 15. Der Klochen slog tre om natten kom solen til schibs, oc Mars fra Grifsskof, item Venus fra Lunæberg, oc conjungerede sig J en Trigono ofver horizonten paa dit berg Ismarus, at abouchere med hver andre, vel schulle Biscopen Mercurius ocsaa været til ditte mode udi Ismaro, men som hand kunde iche faae Verchet drefven effter sin model oc Münster, blef han saa fortørnet, 158 at han for alle Planeternis oc sønder pols stierners næse lagde sig til at døe, oc sees iche meere paa den stridende himmel. Hvad nu paa ditte mode vil følge, om disse aspecter vil vorde conjunctio eller oppositio oc hvad udseende dit vil hafve, med Neptuni nye krigshær, dit vil tiden lære.
✂ 16. Som Klochen slog 4 om morgenen til Paris opkom mange dunchle oc dumme schyer paa himmelen, saa at horisonten blef formørchet, oc himmelen var iche meere stiernelius: der med forsvant for alle Mathematicorum Parisiensium øyne ditte sær oc merchværdig Phænomenon af himmelen.
✂ Observatum et consignatum Parisiis ab omnibus Mathematicis et Astronomis Regiis, hora 10 nocturna, ad 4 matutinam, die 7 Nov. St: n: 1678 in observatorio Academico; Sub officii nostri [et] facultatis Mathematicæ sigillis.